Danmark er et cykelland hvoraf mere end 70% ejer en cykel. Det er populært at bruge cyklen som fast transportmiddel i sin hverdag. Dog er der stadigvæk mange der ikke ved hvordan den rette cykel vælges. Det kan være en rigtig god idé, at tage sig god tid til at vælge den model der bedst egner sig til den type rytter man er. På den måde får man blot den bedste cykeltur.
Læs med og bliv klogere på hvilke overvejelser du kan gøre dig, før du vælger din nye cykel.
Tip 1)
Er du hos cykelhandleren er det en god idé, at prøve en tur på en af forretningens basale ”speed bikes”. Du kan sammenligne det lidt med, at være hos sportsbutikken og prøve et par ”støttefri” løbesko. På den måde kan man nemmere kategorisere din stil. Det samme gælder cyklen. Prøver man en ”basic” model, kan man lettere finde den rigtige modeltype der indfrier dine behov.
Tip 2)
Sæt dig ind i hvilke cykelmodeller der findes på markedet. Det er altid en god idé, at være forberedt når man kommer ned til cykelhandleren. Der findes et hav af forskellige guides omkring diverse cykelmodeller, afhængig af om det er en BMX cykel, traditionel damecykel/ herrecykel, mountainbike, racercykel, eller noget helt andet. Fordelen er blot, at kender du til modellerne, kan din beslutning nemmere træffes.
Tip 3)
Når du er fastbesluttet på modellen kan du stille dig nedenstående tre simple spørgsmål:
- Hvor ofte vil du bruge cyklen?
- Er du på udkig efter en cykel fordi det er sjovt, eller til fast transportmiddel?
- Hvilke cykelmodeller har du tidligere haft?
Gennemgå dine svar med cykelhandleren, og i fællesskab kan i drøfte de modeller du skal prøvekøre. Ydermere bliver I også klogere på hvor stor en investering din nye cykel må koste.
Tip 4)
Ekstraudstyr? Måske har du nogle præferencer og ønsker i forhold til cyklens udstyr. Noget du faktisk allerede bør overveje i tip nummer 3, når du spørg dig selv om: ”hvilke cykelmodeller du tidligere har haft.”
Typisk er der nogle positive og negative ting at sige om dine tidligere modeller. Ofte hænger dette sammen med ekstraudstyret, såsom: greb, sadel, gear, lys, mv.
Vigtigt: Gå ikke ned på ekstraudstyr, da en relativ billig merudgift, kan blive en dyr beslutning hvis du indenfor få måneder bliver træt af din cykel på baggrund af en lille detalje… somme tider skal der ikke mere til.
Tip 5)
Er du ikke god til at samle bør du ALTID vælge at betale cykelhandleren den ekstra tid der bruges på at få cyklen leveret 100% samlet. Nogle butikker garanterer at cyklen leveres samlet, uden ekstra beregning. Dette bør du undersøge forinden.
Med ovenstående 5 tips er du bedre klædt på til, at kunne træffe en mere rationel beslutning omkring din nye cykel – ligegyldigt om du cykler på arbejde, sport eller bare fordi du synes det er sjovt, garanterer vi at der også findes den perfekte model til dig.