Husk at skifte til vinterdæk

Kender du den fornemmelse, at det lige har været sommer og så, inden man ser sig om, er der nattefrost? Tiden går lynhurtigt og fra nattefrost behøver, der ikke være ret langt til den første morgen med sne på vejene og kaos, fordi vinteren igen i år kom bag på mange. Det er rigtig vigtigt at være på forkant med vinterdækkene, så du undgår at være en af dem, der skøjter rundt i sneen og skaber forsinkelser og ikke mindst farlige situationer for de andre trafikanter.

Skift til vinterdæk

Det anbefales, at man skifter til vinterdæk, når temperaturen når ned på 8 grader. Det er ikke anbefalelsesværdigt at køre med sommerdæk om vinteren. De står ganske enkelt ikke særlig godt fast på en vej dækket af sne, slud eller is. Selvom det ikke er lovpligtigt at skifte til vinterdæk i Danmark, er det afgjort bedst at gøre det. Beholder du sommerdækkene på din bil vinteren over, er du nødt til at lade den stå, når der varsles sne eller slud. Det er for farligt at bevæge sig ud i den slags vejr med sommerdæk på bilen. Problemet melder sig så, når vejret skifter pludseligt, som det sker af og til. Så kan man få problemer med at holde sig på vejen og det kan ende med en ulykke, fordi du ikke kan bremse.
Se eventuelt priser på vinterdæk her

Varevogne uden vinterdæk til fare

Det er heldigvis efterhånden blevet udbredt blandt den danske befolkning at skifte til vinterdæk. Det er faktisk 80 procent af personbil billisterne, der skifter til de rigtige dæk, når vinteren nærmer sig. Der er en grund til, at det er billisterne med personbiler, der fremhæves, for desværre står det værre til, når talen falder på varevogne. Her er der brug for en kulturændring, for hele 60 procent af varevognene kører med enten helårsdæk eller sommerdæk om vinteren. De udgør altså en temmelig stor risiko for andre trafikanter på de vinterglatte veje.
Læs mere om helårsdæk her

Det koster penge

Det er egentlig underligt at virksomheder med varevogne vil spare på sådan noget som vinterdækkene. En ting er faremomentet det udgør i trafikken, noget andet er, at de bliver nødt til at køre langsommere og dermed bruger mere af dagen på vejene end ude hos kunderne eller lign. Det er et tab for virksomheden. Ydermere bruger bilen mere brændstof, når den skal holde en lige kurs på en glat ve,j fordi vinterdækkene mangler. Og skulle uheldet være ude, og der må sendes bud efter Falck eller en anden redningstjeneste for at få bilen trukket op af grøften, koster det ligeledes i tid og arbejdstimer, hvis ikke for selve ydelsen.

Pas på dig selv og andre i trafikken

Hvad enten du kører som privatperson eller er virksomhedsejer, der sender andre ud på vejen i varevogne, så tænk på den risiko, der er forbundet med ikke at have vinterdæk på bilen om vinteren. Det er livsfarligt for både chaufføren, passagerne og de andre trafikanter. Det er ganske enkelt ikke det værd! Skift i stedet til vinterdæk og gør vejen sikrere for os alle. Det er farligt nok at køre bil selv med alle sikkerhedsforanstaltninger håndhævet.

Skriv et svar