Hvad er god etikette til en begravelse?

Opkaldet kommer oftest ret uventet. Du sidder på arbejdet med dine vante opgaver, eller sidder derhjemme foran tv’et, imens ”Den Store Bagedyst” kører for fulde drøn, da opkaldet tikker ind.  Din onkel er efter længere tids sygdom gået bort. Selvom han har været syg længe, så rammer beskeden altid hårdt i mellemgulvet, fordi nu har du haft den sidste levende stund med ham. Nu er der blot den endelige afsked tilbage til begravelsen, som allerede er den kommende weekend.

Hvad er god etikke før begravelsen?

Først og fremmest skal du sikre, at du kan komme til begravelsen, da de altid sker med meget kort varsel. Selvom du har andre aftaler, så bør du gøre dit ypperste for at udsætte disse.

Såfremt det simpelthen ikke er muligt for dig at komme, så bør du sende din respekt og hilsen ved at sende en bårebuket via online blomsterforhandlere som Bloomit. Her kan du bestille en specifik bårebuket efter dit ønske om udseende og budget, og du kan skrive en personlig hilsen. Du kan læse mere her, hvordan du skriver den gode hilsen til et bånd på bårebuketten.
Lige præcis Bloomit yder desuden garanti på levering til begravelser, som er yderst vigtigt i sådanne situationer. Så vær sikker på, at dit valg af blomsterbutik står inde for leveringen!

Hvis du godt kan komme til begravelsen, så er det dog stadig stærkt anbefalelsesværdigt stadig at købe en bårebuket. Det betyder mere, end du aner for den nærmeste efterladte familie, at de kan se støtten både fra nær og fjern.

Din sidste opgave er at finde et anstændigt outfit, som ideelt set er et mørkt formelt sæt tøj. Hvis du er kvinde kan det være en mørk kjole, og hvis du er en mand vil et sort jakkesæt være oplagt.

Hvad er god etikke på begravelsesdagen?

 

Så oprandt dagen, som for mange er fyldt med bekymring om den rigtige måde at opføre sig på. Første råd er, at dagen er hård for alle og bare det, at du er tilstede giver så meget til de efterladte.

Dog er der stadig nogle do’s and don’ts, så du bidrager mest muligt med at få givet afdøde den et ordentligt farvel til begravelsen.

  • Sørg for at komme i god tid. Selvom bisættelsen fx først starter kl. 11, så forventes folk at være tilstede senest 15-20 minutter før.
  • Ved kirken skal du matche de nærmeste pårørendes adfærd. Hvis de står foran kirken, så møder du dem der og giver dem hånden, imens du siger ”jeg kondolerer”. Det betyder, at du er med dem i deres følelser.
  • I selve kirken skal du være opmærksom på, at du sætter dig tilsvarende dit forhold til afdøde. Hvis du er nærmeste familie skal du sidde på nogle af de forreste pladser, men hvis du blot var fjern ven af afdøde, så indtager du en plads længere nede i kirken.
  • Under ceremonien skal du være respektfuld og tie stille! Det er okay at være ked af det og græde, men du skal ikke grine eller snakke med gamle bekendte.
  • Sluk telefonen! Det er heller ikke nu, at holde din Facebook opdateret med billeder fra kirken, eller selfies med dig selv i fokus.
  • Ved slutningen af ceremonien vil de 6-8 nærmeste mandlige deltagere bære kisten ud. Herefter går deltagerne fra de første rækker ud, og sådan fortsætter det.
  • Ceremonien slutter enten ved at kisten bliver nedsænket til begravelse eller kørt væk til kremering. Her gives typisk hånd til de nærmeste pårørende igen, imens du siger, at du kondolerer og er ked af det.

God etikette efter begravelsen

Nu er selve ceremonien overstået og hermed det mest formelle aspekt. I Danmark er det dog en udpræget tradition, at de pårørende inviterer til reception efterfølgende med kaffe, øl, vand og kage.

Det anbefales, at du deltager i denne reception, såfremt det i kirken er blevet nævnt, at alle er inviteret. Denne reception er en god mulighed til at få talt mere personligt med de pårørende og få talt med de venner og bekendte, som det ikke var passende at tale med under kirkens ceremoni.

Skriv et svar