Find den helt rigtige musik til jeres bryllup

musiker til bryllup

Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken musik der bliver spillet til jeres bryllup. Musikken skal ramme det brede publikum, men skal også være relevant og passende til parret, der bliver gift.

Det er noget helt specielt, det et band eller en musiker kan gøre for jeres fest. Det er noget helt andet, end hvis der bliver sat en plade på, selvom det med omhu sagtens kan fungere. Der er selvfølgelig forskellige måder at holde bryllup på, og derfor passer alle typer underholdning heller ikke. Vi har samlet nogle gode råd til jer, som skal finde ud af, hvilken musik der er passende til jeres bryllup.

musiker til bryllup

Til den lille bryllupsreception

Til en mindre reception er der mange muligheder. Måske tænker I, at det ikke er nødvendigt med et liveband. Men i stedet kan I overveje lidt akustisk guitar eller klaver, alt efter hvad I selv er mest til. Har I ikke plads i budgettet til livemusik, så er det, til mindre receptioner, også en fin mulighed at have en playliste eller en ven, der hjælper med at vælge sange.

Til den store bryllupsfest

Hvis I planlægger at holde en stor fest, hvor gæsterne spiser og fester videre ud på aftenen, er musikken helt essentiel.

Det starter med bryllupsmiddagen, hvor det er bedst at finde noget lounge-musik, som ikke er alt for høj. Har I bestemt jer for at have livemusikere, så kan I spørge dem, om det er noget de kunne være interesserede i at spille. Det er under middagen meget vigtigt, at toastmasteren har overblik over musikken. Der skal holdes nogle taler, og mange ting skal koordineres. Derfor er det vigtigt, at toastmasteren bliver inkluderet i denne del af planlægningen.

Efter middagen er der selvfølgelig brudevalsen, og har I bestilt en livemusiker eller et band, så er det her, de skal på banen. Det fungerer suverænt bedst, hvis der er livemusik til brudevalsen. Skal I finde den selv, kan I søge efter Niels W. Gade, som er manden bag kompositionen.

Herefter er det tid til fest. Frem med danseskoene og ud på dansegulvet. Men vent lige lidt. Hvis volumen fra det ene sekund til det andet stiger fra stille brudevals til 1000 decibel, kan det godt være, at tante Inge får ondt i ørene. Start derfor stille ud og byg lige så stille op. Husk selv at sørge for at sige det til bandet, hvis I vil bestille sådan et. Tante Inge holder alligevel ikke til langt over midnat, så der kan I bare skrue op. Der skal være fest, men gør det med omtanke.

Live band – Hvem skal man vælge?

Det kan være svært at finde den perfekte musiker eller band til jeres bryllup. I kan eventuelt tage fat i flere og høre, hvad de har af planer og bede dem om at komme med et oplæg. I bør især overveje følgende:

  • Har bandet erfaring med bryllupper?
  • Kan de spille jeres yndlingssang? (hvis I har sådan en)
  • Hvor lang tid vil de spille?
  • Spiller de generelt jeres type musik?

Ellers er det bare med at surfe løs på nettet. Eventzonen.dk er et godt bud. Her kan I se et stort udvalg af musikere, som I kan booke, og der er helt sikkert også en musiker til et bryllup.

For at opsummere, er det vigtigt, at I ikke tager for let på det. En dårlig DJ, et ustruktureret band, dårlige playlister lavet hjemmefra eller forfærdelige højtalere kan ødelægge festen for de fleste. I kan eventuelt lave en liste, hvor I lister fordele og ulemper op over alle de forskellige muligheder. Dermed sikrer I, at I får taget den helt rigtige beslutning.

Skriv et svar