Du har nok allerede lagt mærke til, at der er flere og flere der går op i genbrug og secondhand shopping. Alt fra Tradano, DBA, eBay og Reshopper er steder der stiger og stiger i popularitet og det er lang tid siden at det var et tabu at brugte brugt. Den cirkulære økonomi er blevet et kæmpe marked, og der er mange der tjener gode penge ved at tage rundt på forskellige loppemarkeder og sælge ting.
Her er en guide til hvordan du kommer i gang med at tjene penge ved at købe billigt og sælgere lidt dyrere. På de mange online platforme kan det være meget svært at skille sig ud, da der allerede er mange ligesom dig, der også gerne vil tjene en skilling ved at sælge deres aflagte tøj, legetøj, blu-ray film eller lignende. Ofte kan der være mindst lige så mange penge at tjene på de fysiske loppemarkeder, hvis man ellers vil afsætte den tid det kræver.
Køb lokalt og sælg urbant
Det kan godt lyde lidt som en floskel, at folk på landet ikke ved hvad tingene koster, og derfor sælger dem for billigt. På den anden side kan man også sige, at folk i de store byer, har trukket det korteste strå, da de er villige til at betale mere for tingene. Ikke desto mindre, så kan det være en god ide at tage på loppe og genbrugsmarkeder i mindre byer og købe ting og så købe sig en stand på et af de mange markeder i de større byer som København, Odense og Århus og sælge de samme ting lidt dyrere. Men lad vær med at forvente du finder de helt store skatte og designermøbler til ingenting, bare fordi du tager til en lille jysk by – de tider er ovre. Man lærer dog lynhurtigt hvilke ting, der er salg i, og hvilke man skal holde sig fra. Eksempelvis var fidgetspinners en rigtig god ide i en måned, men umulige at komme af med nu.
Gør noget ud af din stand
Nu antager vi, at du har et godt varelager du kan sælge ud af. Nu kommer det, som mange laver fejl i, og som er afgørende for din succes. Nemlig en visuelle præsentation af din stand. Hvis du er et af de store steder, kan det let være langt over 50 stande, og mange har det samme, det gælder derfor om at skille sig ud. Her er der to ting der spiller ind. Det handler om at få folk hen til din stand, og så om at fastholde dem, når de er der.
En god ide til at tiltrække dem, er naturligvis en form for blikfang, men uden det bliver for ekstremt. Du kan eksempelvis købe et beachflag som dette, hvor der står noget så enkelt som ”se her” eller lignende. Lad være med at skrive ”markedets billigste”, for der er altid nogen der er billigere. Den fejl man dog nok ser flest steder, er den fejl at man gerne vil vise alle de ting man har og derfor får et rodet bord. Det er en god ide at have færre ting liggende på bordet og så skifte ud, i stedet for at have så meget liggende, at de potentielle købere, ikke kan fokusere. Hvis de kigger på ting, kan du altid gøre opmærksom på, at du har mere af samme slags.
Hvis du sælger tøj og har det hængende på et stativ (som på billedet), så sørg for at de interesserede rent faktisk kan komme til at se på det, og det ikke hænger så tæt at man ikke kan.