Tag 10. klasse på idrætsefterskole og få en oplevelse for livet

Der kan være mange grunde til at vælge 10. klasse frem for gymnasium, teknisk skole eller en af de andre ungdomsuddannelser, som nutidens unge kan vælge i dagens Danmark. Vælger man 10. klasse kan man for eksempel dygtiggøre sig fagligt og forberede sig på det liv, som uundgåeligt venter efter folkeskolen. Vælger man tilmed en idrætsefterskole, kan man dyrke idræt og få sved på panden, samtidig med at man udvikler sine boglige evner.

Man skal tage stilling til den idrætsform, man vil dyrke i et helt år

Før man starter på idrætsefterskolen, skal man tage stilling til, hvilken sportsgren man foretrækker. Ligesom mange andre ungdomsuddannelser skal man på en idrætsefterskole vælge linjefag. Her vælger man blot den sportsgren, som man skal beskæftige sig med i løbet af året. Oftest kan man vælge traditionelle motionsformer som fodbold, håndbold, hockey og volleyball, men det er heller ikke uhørt, at man kan vælge fitnesslinjer, som fokuserer mere på sundhedsaspektet af idræt frem for selve idrætsformen.

Undervisning, som kan have indflydelse på fremtiden

Selv om man vælger en idrætsefterskole, skal man også have ganske almindelig klasseundervisning. Det er trods alt 10. klasse, man tager. Man behøver dog ikke se det som noget dårligt, for det ekstra år kan være med til at udvikle eleven fagligt. Denne udvikling kan komme eleven til gavn senere hen for eksempel i forbindelse med optagelseskrav på andre uddannelser. Den faglige udvikling kan også være med til at støtte elevens selvtillid, da den faglige dygtiggørelse og mestring kan øge følelsen af at kunne noget og være dygtig.

Fællesskab og fri fra forældre

Der ligger efterskoler over alt i Danmark, og man har derfor rig mulighed for at vælge en efterskole, som ligger tæt på sit  hjem, eller som ligger fjernt fra sit hjem. Som regel må man dog ofte regne med, at man ikke lige kan tage hjem til forældrene eller besøge de gamle venner, som da man boede hjemme. Det er heller ikke en garanti, at man ikke oplever hjemve på en efterskole, men man kan vende det om og se efterskolen som et nyt eventyr, hvor man får lov at slå sig løs og blomstre i nye omgivelser. Man kommer til at møde og være sammen med mange nye mennesker, og man vil 100 procent få nye venner hurtigt, da man på efterskoler bruger så meget tid i hinandens fællesskab. Derudover prøver man at stå på egne ben og klare sig uden sine forældre – det er en uvurderlig evne, som har stor værdi senere hen, når den unge skal til at flyve væk fra forældrenes rede.

Nye omgivelser, mennesker og situationer kan være skræmmende, men tør man se efterskolen som en mulighed frem for en hæmsko, så har man kun alt at vinde og intet at tabe.

Skriv et svar