Boligfornyelse breder sig vidt fra de små forandringer i hjemmet, som fx en ny lænestol, en anden farve maling på en enkel væg eller en ny væglampe, til de større boligprojekter som fx at rive en væg ned, udskifte taget eller sætte nye vinduer i stuen. Det er selvfølgelig klart, at de mindre fornyelser er mere håndgribelige at gå i gang med, og budgettet er ligeledes mere overskueligt end de større projekter, men ikke desto mindre kan store som små fornyelser være med til at miste overblikket, hvis man ikke har lagt sig for en plan, inden man går i gang.
Sådan kommer du godt fra start
Det er måske ikke en nyhed, men planlægning er og bliver en nødvendighed, hvis man vil sikre sig et godt resultat uden at blive ruineret og tabe overblikket i processen. Pengene kan hurtigt få ben at løbe på, hvis man ikke fra start har sat sig ned og lavet et budget over materialer, arbejdskraft samt undersøgt pristilbud.
Start derfor med at lægge en plan over, hvad der helt konkret skal renoveres, udskiftes eller fornyes i boligen. Jo flere detaljer, jo bedre. Noter økonomien realistisk ned, lav en tidsplan i den konkrete rækkefølge, tag kontakt til fagfolk og få noteret ned, hvilke du skal bruge til hvad, hvornår og pris heraf. Få også noteret alle de vigtigste kontaktoplysninger ned.
Er der tale om et større boligprojekt, kan det klart også være en fordel at lave en handlingsplan over processen og byggeplanen.
Er der derimod tale om de mindre boligfornyelser, kan forberedelse ske igennem inspiration fra boligmagasiner, nettet eller nogle af de mange boligblogs.
Når stilen skal bære præg af din personlighed
I takt med at tiderne og moden skifter, kan vores stil og smag for boligindretning ligeledes ændre sig. Det vi for 3, 5 eller 7 år siden syntes var topmoderne og smart, kan vi rynke på næsen den dag i dag og ikke have lyst til at have i hjemmet længere. Derfra kommer lysten til boligfornyelse.
Sørg derfor for at finde ud af, hvilken stil du har nu, og som du gerne vil pryde dit hjem med. Hvad vægter du højest – komfort, design, kvalitet eller måske kvantitet? Måske en kombination.
Et godt råd er at gå efter nogle tidløse klassikere og kombinere det med nogle trends, der er oppe i tiden nu. Det gør det nemmere at udskifte løbende, men samtidig bevare noget klassisk og noget, der aldrig går af mode. Se mere her for lækker boligindretning og interiør til hjemmet.