En bærbar computer er en god opfindelse, fordi det gør det muligt for dig at tage den med overalt. Den eneste ulempe er bare batteritiden, fordi du vil nok helst gerne kunne arbejde eller rejse uden at være afhængig af en stikkontakt hele tiden. Der findes heldigvis metoder, der kan være med til at forlænge dit computerbatteris levetid. Disse kan du læse nærmere om herunder.
Nogle gode råd
Brug strømspare-indstillingen
Mange bærbare computere er ”født” med en strømbesparende funktion, som hjælper med at maksimere batteriets levetid. Denne funktion bliver oftest automatisk aktiveret på din computer, når du kun har 5-10% strøm tilbage. Det kan kendes ved, at skærmlyset bliver reduceret.
Skru ned for skærmlyset
Den baggrundsbelysning der er på din skærm er noget, der sluger en del strøm. Det vil derfor være muligt for dig at forlænge batteritiden, hvis du skruer ned for lysstyrken. Du bør selvfølgelig ikke skrue så meget ned, at du ikke kan læse det, der står på skærmen, og derved få ondt i øjnene. Et godt udgangspunkt er, at du indstiller skærmlyset til at være halvdelen af den maksimale lysstyrke, fordi så kan du derfra, ud fra dine omgivelser og behov, justere lyset. Der findes dog også bærbare computere, som er indbygget med en lysmåler, hvilket gør, at computeren selv kan indstille lyset efter omgivelserne. Denne funktion findes højst sandsynligt ikke ved nogle af de billige modeller.
Pauseskærmen
Pauseskærmen kan være en brugbar funktion, da den gør det muligt for dig at skjule det, der er på skærmen, imens du er væk. Til gengæld så er pauseskærmen også et indbygget program, hvilket betyder at den bruger processorkraft. Det vil sige, at når pauseskærmen kører, så kan computeren ikke slå over til strømbesparende tilstand, og skærmen vil være fuldt belyst. Dermed er pauseskærmen med til at sluge en del strøm fra computerens batteri. Du kan i stedet for pauseskærmen vælge at slukke for skærmen, når du alligevel ikke benytter den, fordi på den måde vil der ikke blive brugt unødvendig strøm.
Sluk for netværket og Bluetooth
Hvis du er på farten, og gerne vil arbejde så meget som muligt uden at skulle sætte strøm til din bærbare computer, så kan det være en god idé at slukke for Bluetooth og Wifi, da de begge to bruger strøm, når de er aktiveret.
Tænk over computerens indhold
Foruden de ovenstående råd er det vigtigt, at du overvejer batteriets levetid, allerede når du skal ud at købe en computer. De ting der bruger mest strøm er: skærmen, processoren, grafikkortet og harddisken. Det er derfor disse funktioner, du bør overveje, hvis du gerne vil have en computer med langvarig batteritid.
Hvis uheldet er ude
Du kan gøre meget for at forlænge dit computerbatteris levetid, men nogle gang kan uheldet være ude, og du står i den situation, at du skal udskifte selve batteriet. Som så mange andre forbrugere vil du nok gerne have billige batterier til den bedste pris, og hvis dette er tilfældet, så kan du vælge at købe billige batterier hos batteri-butik.dk, fordi de har et stort udvalg til de forskellige computermærker.