Gode råd til valg af elscooter

På flere og flere danske veje bruges elscooteren flittigt – den er nemlig en utrolig populær løsning til folk, der døjer med at gå. Dog er elscooteren en stor investering. Har du planer om at investere i en, skal du derfor også have en god en af slagsen – en, der kan bringe dig sikkert frem, og som kan holde til lidt af hvert. I det følgende får du et par basale råd, som du kan tage med i dine overvejelser, når du skal ud at se på elscootere.

Overvej dine behov

Før du finder pengepungen frem, er det en god idé at tænke over, hvad dine specifikke behov er – skal du eksempelvis primært bruge elscooteren indenfor, udenfor, på lange eller mindre strækninger? Med en trehjulet elscooter kommer du nemmere omkring snoede og krogede veje, hvor der er mindre plads. Med den firehjulede får du derimod mere stabilitet på ujævne terræner. Er det vigtigt, at elscooteren kan transporteres, kan du også finde modeller, der nemt kan adskilles og sættes sammen igen.
Et behov, der gælder for alle, der ønsker en elscooter, er sikkerheden. Se altid efter CE mærkningen, når du er ude at kigge, så du ved, at modellen overholde EUs sikkerhedskrav. For at se et udvalg af elscootere med CE mærkning, kan du læse mere her.

Overvej de tekniske specifikationer

Der er en hel del tekniske detaljer omkring elscooteren, som det er en god idé at være opmærksom på. Motoreffekten har eksempelvis indflydelse på, hvor nemt du kommer op ad bakker, når du kører. Skal den bruges i et bakket terræn, er det derfor en god idé med en 1200 watt motor eller mere. Affjedringen er især vigtig, hvis du kører på et ujævnt terræn – med en god affjedring får du en mere behagelig køretur, selv hvis du har god fart på. Som regel vil de mindre elscootere med tre hjul ikke have lige så god affjedring, som de større firehjulede elscootere – primært fordi, at de trehjulede bruges på overflader, hvor der ikke stilles særligt store krav til affjedringen. Batteriets kapacitet siger noget om, hvor langt du kan køre på én opladning. Derfor bør du finde en el scooter med et så kraftigt batteri som muligt.

Skriv et svar