Sommeren er stadigvæk over os i Danmark, og med den følger det naturlige lys. De koldere og mørkere måneder vil dog gøre deres entré inden længe, og her får belysningen af din bolig, både den indendørs og udendørs af slagsen, en ganske stor betydning for dit hjems personlighed. En veltilrettelagt belysning er afgørende, både i æstetisk såvel som praktisk sammenhæng, og derfor er det vigtigt, at du sonderer terrænet nøje, når du skal investere i belysning og lyskilder til hjemmet. Du kan bl.a. besøge lyskilderdirekte.dk, som tilbyder et bredt udvalg af belysningsløsninger.
Indendørsbelysning
Det er altid en god idé, hvis du overvejer belysningen ud fra husets stil og arkitektoniske præg, således at der er en form for visuel overensstemmelse. Det kan dog være lidt farligt at have for stor fokus på lyskildens udseende, da det i princippet er det afgivne lys, som bør være fokuspunktet. Belysningen kan have forskellige funktioner alt efter lyskildens formål. Skal den lyse spisestuen op med spredt lys, eller skal den afgive et mere koncentreret lys, som egner sig til arbejde eller lektielæsning? Det er ofte fornuftigt, hvis du placerer forskellige former for lyskilder i de forskellige rum, således at rummene bliver mere multifunktionelle. Belysningen hænger altså sammen med anvendelse.
Udendørsbelysning
Den udendørs belysning tjener mere eller mindre samme formål, som det er tilfældet med indendørsbelysningen. Det kan dog måske diskuteres, om udendørsbelysningen har en smule større praktisk betydning, da du her skal kunne orientere dig bedre i mørket udenfor. Den rette udendørsbelysning kan være ganske stemningsskabende, hvis den anvendes i mere koncentreret form ved oplysningen af et smukt træ eller ved en flot og diskret oplysning af havegangen. Hoveddør og garage kræver grundlæggende lidt mere lys til bl.a. nøgler, ligesom det er fornuftigt, hvis postkasse og husnummer er oplyst, så eventuelle besøgende kan finde vej. Du kan også udforme og placere lyset, så det har en præventiv effekt i forbindelse med tyveri.