Har du lige købt nyt hus i eksempelvis Vejle? Er du netop flyttet i ny lejlighed i en anden by, som stadig er ukendt og spændende? Eller trænger du bare til lidt forandringer i boligen? Gardiner er et centralt element i en bolig, og de kan faktisk være vigtigere, end du lige går og tror. Læs med her hvorfor.
De holder ikke kun lys ude
Udover at være praktiske og gode til at holde lys ude i eksempelvis et soveværelse, så har gardiner mange andre formål. Gardiner – eller lameller eller persienner – kan skærme din bolig af, så du får privatliv fra nysgerrige blikke fra naboerne. Bor du i stueetagen i en boligblok i en større by som eksempelvis Vejle, er gardiner gode til at lukke stirrende blikke fra forbigående ude, og bor du i et tæt bebygget boligområde, kan gardiner afskærme, så man ikke kan se ind i din lejlighed fra naboblokken. Udover at give privatliv er gardiner også gode til at afskærme for sollys og varme. På rigtig varme sommerdage, hvor temperaturerne overstiger 30 grader, kan gode gardiner hjælpe med at holde din stue nogenlunde kølig, selvom solen bager på din husmur.
Har dine vinduer standardmål?
Det kan tage lang tid at finde de rigtige gardiner. Der findes løsninger, hvor en gardinforretning kommer ud til din bolig og måler op, hvorefter de skræddersyr en løsning til dig. Men har du ikke en formue at bruge på at afskærme dine vinduer, kan du gøre det selv – det kan dog tage tid at måle op, og især hvis dine vinduer ikke følger standardmål kan det være svært at finde persienner eller lameller, der passer. Men det er muligt, så sæt tid af til det, og så skal det nok lykkes at finde en god gardinløsning til din bolig.
Tænk grundigt over farven
Gardiner, lameller og persienner kan være meget neutrale og let passe ind som en naturlig del af huset. Det gælder dog ikke, hvis du vælger dem i en speciel farve – måske synes du at den grønne eller orange farve er vildt flot nu, men synes du også det om 5 år? Og gider du virkelig skifte alle persiennerne igen, når du bliver træt af farven? Udover at farven kan gå af mode, skal du overveje, om gardinernes farve holder lys og varme nok ude i de sider af huset, hvor solen står på meget af dagen. Helt lyse gardiner er ikke altid nok til at afskærme for det skarpe sollys.