Måske du er på jagt efter din første plæneklipper, eller at du blot trænger til en ny, fordi den gamle er gået i stykker. Når du skal vælge en ny plæneklipper, så er der flere ting, som du skal have med i dine overvejelser. Derfor er det godt at tjekke op på f.eks. test, hvordan de forskellige græsslåmaskiner klarer sig.
Hvilke græsslåmaskiner findes der?
Når der skal købes græsslåmaskine, er der som med så mange andre maskiner flere ting, du skal være opmærksom på. Det vigtigste er at plæneklipperen dækker dine behov og ønsker.
Størrelse
Du kan få græsslåmaskiner i flere forskellige størrelser og prisklasser. Det gode ved en stor maskine er, at den ofte har en bredere klippebredde, hvilket vil gøre det hurtigere at slå græsset.
Typer
- Græsslåmaskine med benzinmotor
- Håndkraft
- Eldrevet græsslåmaskine med ledning
- Eldrevet græsslåmaskine uden ledning
- Robotplæneklipper
Hvilken type der egner sig bedst til din have, kommer an på flere ting. Det er især havens størrelse, der afgør, hvilken type der vil egne sig bedst. Har du et lille frimærke, så vil en med håndkraft være rigeligt for dig. Den er miljøvenlig, den larmer ikke meget, og så får du jo motion samtidig med, at du slår græs.
Hvis du har en lidt større have, så vil eldrevet plæneklipper være god at investere i. Om det skal være en med ledning, eller en med batteri er en smagssag. Den med ledning er billigere end den med batteri.
Har du en rigtig stor have, så er det helt klart en med benzinmotor, du skal gå efter. Den har en stor klippebredde, hvilket betyder, at du hurtigt kan få slået din græsplæne. Benzinmotoren larmer noget mere end de andre, og så er den heller ikke særlig miljøvenlig. Her er det op til dig selv at vurdere, hvad der så er vigtigst.