5 køkkentrends i 2018
Drømmer du også om nyt køkken indenfor den nærmeste fremtid? Et køkken er en langtidsinvestering, som man bør holde forholdsvist tidsløst. Det er de flest køkkenproducenter også gode til, men derfor kan man sagtens sætte et tidsmæssigt præg på din køkkenindretning. Mange køkkener kan faktisk også lynhurtigt friskes op med en ny farve, bordplade eller nogle nye greb. I denne artikel får du 5 bud på sprøde køkkentrends i 2018.
Skal du have nye hårde hvidevarer så tjek dette ”bedst i test” site for den bedste opvaskemaskine.
- Gyldne metaller
De gyldne metaller har efterhånden fået en stor plads i boligindretningen. De gyldne metaller gør sig godt i køkkenet som greb, lamper eller smarte hylder. Det er også en nem måde at opgradere dit køkken på, hvis ikke du lige står og skal lave den helt store renovation.
- Spændende overflader
Tiden, hvor køkkenet skulle have kedelige farver og ensartede overflader, er forbi. Især mørkeblå og forskellige pastelfarver vinder frem. Støvet lyserød og turkis er nogle af de allermest hippe farver lige i tiden. Du kan jo altid give dig i kast med at male lågerne selv. Derudover er det blevet populært at få lidt mere spild ind i boligen ved at beklæde væggen med smuk marmor eller mosaik fliser.
- Natur, natur, natur
Naturen er for alvor flyttet ind i vores hjem. Det bugner med planter og gammelt træ, der skaber et rustikt look. Det gælder også i køkkenet. Hvad enten det er køkkenmodulerne, der er lavet i smukt træ eller alt det udenom. Lav din egen lille krydderurtehave op af vægen, eller skift bordpladen ud med smuk natursten.
- Mere luft
Der har længe været en tendens til at droppe overskabene. Det er en rigtig god mulighed for at skabe noget luft i køkkenet. Du behøver ikke engang at installere en emhætte. I dag kan du få en bordplade med udsugning, så du slipper for at hænge noget i loftet eller på væggen.
- Åbne hylder
I lang tid har det været smart at have så rene linjer som overhovedet muligt. Man har gemt alt væk i skuffer og bag skabe. Den naturlige trend har dog gjort at mange ønsker en lidt mere rodet og personlig atmosfære i køkkenet. Stålhylder fyldt med gammeldags patentglas med tørvarer, friske krydderurter og smukke skåle fylder væggene. Hvis du har et køkken uden overskabe, kan det også være en smuk måde at udnytte pladsen over bordet på. Eventuelt bare til at sætte et par få dekorative ting på og en plante.