I USA har bowling status som en sport, og har man nogensinde set en amerikansk film eller tv-serie, har man helt sikkert også oplevet, at de fiktive karakterer har bowlet på et eller andet tidspunkt. I lille Danmark har bowling dog ikke samme sportslige status som på den anden side af Atlanten.
Dog er bowling immervæk en populær aktivitet i andedammen, og årsagen hertil er, at alle kan være kan med til at bowle, uanset om man er stor eller lille, gammel eller ung. Og så er det også sjovt at konkurrere om, hvem der kan vælte flest kegler, hvem der kan lave flest strikes, og hvem der kan undgå renderne.
Bowling i Odense på Fyn foregår som oftest i City Bowling, som er byens bedste bowlinghal. Priserne for leje af bane og sko er lave, og det er nemt at booke baner via deres overskuelige bookingsystem. Læs videre neden for og bliv klogere på City Bowling Odenses faciliteter.
Placering i hjertet af Odense
En god placering er vigtig, for er det svært at komme til eller fra, så mindsker det lysten til overhovedet at tage af sted. Men City Bowling har en alletiders lokation i Odense, og med adresse på Rugårdsvej i hjertet i Odense er det rigtig nemt at kommer dertil, både hvis man tager offentlig transport, eller hvis man ankommer i egen bil.
City Bowling har også en stor parkeringsplads, og parkeringen er naturligvis gratis, hvis man kommer for at bowle. Så behøver man ikke stresse over at finde en parkeringsplads midt i indre by, hvilket kan være en udfordring for selv lokale odenseanere.
Bar og restaurant er åben for bowlende gæster
Bliver man tørstig eller lækkersulten midt i sin bowling, kan man henvende sig til baren, som befinder sig lige ved siden af bowlingbanerne. Her kan man købe en kold øl eller en dejlig sodavand, og har man lyst til lidt salt, kan man også bestille en kurv pomfritter eller andet godt.
Har du og dit hold alt for travlt med at bowle, kan I også trykke på en knap på banepanelet, som sender besked til personalet om, at I gerne vil have en tjener hen til jeres bane. Så slipper I for at gå i baren for at købe og kan i stedet lægge jeres ordre på lækkerier hos tjeneren.
Trænger den store sult sig på efter bowlingen, kan I også besøge City Bowlings egen restaurant, Rude 11. Her kan man få grillretter, men har man lyst til noget mere sofistikeret, kan man også bestille noget fra gourmetmenuen. City Bowling går nemlig op i, at deres gæster får en god oplevelse på alle led og kanter, og derfor er der også ansat en køkkenchef til at sikre, at de spisende gæster har mulighed for også at få en god oplevelse, selv om de ikke sidder ved deres bowlingbane.
Prøv airhockey-bordet eller en af de old school arkadespillemaskiner
City Bowling byder også på andet end bowling, og vil du prøve noget andet end bowling, kan du udfordre din bror eller kammerat til et slag airhockey. City Bowling har også et par gammeldagsspillemaskiner, som kan give dig en oplevelse af at være i en spilarkade – et fænomen der ikke længere findes i Danmark, og som kun kan ses i amerikanske film fra 80’erne.
Bowler du og dit selskab om aftenen som led i en bytur, kan I også bruge City Bowlings ølpong-bord og komme i endnu mere festligt humør, inden I tager de festlige udskejelser videre i byen, som kun ligger 5 minutters gang fra bowlinghallen.