Løb er en af de mest populære motionsformer i Danmark, fordi det er nemt, fleksibelt og billigt. Alle kan gå i gang med at løbe uden alt for meget kompliceret udstyr, og det er en god måde at få pulsen op i hverdagen på. Det betyder dog også, at man ser flere og flere med løbeskader. Ofte skyldes løbeskader for voldsom øgning af fart og distance for tideligt, dårlig løbestil eller overvægt. Dette er alt sammen med til at give belastninger, der kan ramme forskellige steder på kroppen. Man bør tage en løbeskade alvorligt, da det kan resultere i langvarige skader.
- Achillessenen
Achillessenen sidder lige over hælen, og mange løbere oplever i løbet af deres liv problemer med denne. Symptomerne kommer særligt om morgenen, hvor senen kan virke øm og stiv.
Den hyppigste årsag til smerter i achillesenen er for hård og intensiv træning. Der er altså tale om en overbelastningsskade, som man skal passe rigtig godt på. Selvom man gerne vil løbe længere og hurtigere, er det vigtigt at lytte til kroppens signaler og drosle lidt ned for intensiteten. Supplerende bør man også lave forskellige øvelser.
- Svangsenen og nedsunken forfod
Betændelse i svangsenen og nedsunken forfodkan mærkes som følelsesløshed i foden eller med en følelse af, at foden sover. Det kan virke som om, at man går på knoglerne eller på et irriterende underlag. Ved denne type overbelastning mærkes tryk fra sko meget voldsomt. En af de bedste måder at lave en nedsunken forfod behandling på er med indlægssåler. Disse vil lindre smerter på få uger og sikre, at du ikke bliver hele ekskluderet fra dit løb. Der findes specielle støttende gel såler, der konstrueres specielt til nedsunken forfod eller netop din overbelastning. Øvelser fra en fysioterapeut og massageteknikker er også en rigtig god idé.
- Skinnebensbetændelse
Skinnebensbetændelse mærkes som smerte på indersiden eller forsiden af skinnebenet. Igen er der tale om en overbelastningsskade, som bliver forværret over tid, hvis du fortsætter, når du har pådraget dig den. Igen handler det om at nedsætte træningsintensiviteten og lave nogle øvelser for at styrke benene. Gode såler eller de rigtige løbesko kan være med til at ændre din løbestil og lindre smerter.
- Knæsmerter
Når man løber, er det ikke udsædvaneligt at få enten et løberknæ eller et springerknæ. Løberknæet skyldes overbelastning eller meget stramme muskler. Særlige strækøvelser før og efter løb vil lindre disse symptomerne på løberknæ. Den anden typiske knæskade er springerknæ, som kommer af meget hård og voldsom træning. Her er udstrækning også en vigtig del af behandlingen og forebyggelsen. Særligt låret skal man være opmærksom på, hvis man har et springerknæ. For begge de nævnte knæskadetyper oplever mange succes med chokbølgebehandlinger.
- Rygsmerter
Det er ikke unaturligt at få en smule ondt i ryggen efter en løbetur. Det er nemlig også god træning for ryggen. Det er en rigtig god idé at lave supplerende træning af mave og ryg. Hvis dine rygsmerter er voldsomme bør du altid søge læge, da der kan være mange forskellige årsager til rygsmerter.