Din bil varer ikke for evigt! Når din bil er blevet gammel og brugt, og i øvrigt er begyndt at ruste, er det på høje tid at lave skrot af din bil med hjælp fra en autoophugger!
Når du står og skal vælge en autoophugger til at skrotte din bil, så er det en stor hjælp at kunne finde en god autoophugger nær dig på internettet. Her bør du være opmærksom på, at der findes autoophuggere og så autoriserede autoophuggere.
Forskellen er, at den autoriserede autoophugger er godkendt af den danske stat til at skrotte biler på en miljørigtig måde. Når biler skilles ad, er der nemlig stor risiko for, at skadelige stoffer fra bilen kan påvirke miljøet. Autoriserede autoophuggere overholder alle retningslinjer for at håndtere ophugningen af bilen på en miljømæssig forsvarlig måde.
Det kan derfor anbefales, at du altid går til en autoriseret autoophugger, når du skal af med din gamle bil. Du kan finde en fuld oversigt over autoriserede ophuggere på en hjemmeside som Refero.dk. Du kan også læse mere om autoophugning på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Sådan får du din skrotningspræmie
For at modtage skrotningspræmien på 2200 kr, skal du for det første sikre dig, at bilen er indregistreret i Danmark efter 30. juni 2000. Hvis bilen er indregistreret før da, så kan du ikke modtage nogen skrotningspræmie.
Du bør også sikre dig, at autoophuggeren samarbejder med bilimportørernes ordning. I sidste ende er det nemlig de danske bilimportører, som skal sikre, at bilerne modtages og behandles korrekt efter brug. Hvis ikke din autoophugger er en del af dette samarbejde, så kan du nemlig risikere selv at skulle betale for at få din bil skrottet!
Typisk kræver autoophuggeren, at du selv kører din bil til værkstedet, hvor den skal ophugges. Oftest er der ikke behov for, at du først bestiller tid. Du vil dog hos nogle autoophuggere kunne lave en særlig aftale, hvor de kommer og afhenter bilen for dig. Andre autoophuggere igen tilbyder at tage et billede af dig og din bil, så du har billedet som et hyggeligt minde.
Når din bil skal laves til skrot, og du ønsker at få udbetalt skrotningspræmien, så er der nogle ting, du skal gøre først. Først og fremmest skal du udfylde den såkaldte skrotningsattest. Dette er en attest, som dokumenterer, at din bil er blevet skrottet. Du kan altid få autoophuggeren til at udfylde denne attest for dig mod et gebyr på 250 kr. Du skal altid sørge for at medbringe dine indregistreringsdokumenter og et gyldigt billed-ID.
Derefter tager autoophuggeren og indsender dokumenterne for dig til miljøordningen for biler. Efter et par dage vil du så modtage pengene for skrotningen på din bankkonto.
I stedet for at skrotte din bil kan du sælge den
Du kan også vælge at sælge din bil på internettet, især hvis der er tale om rigtig liebhaverbil. Her kan du få inspiration til at prissætte bilen ved at sammenligne den med andre biler online, som er til salg. Du kan også altid få en prisvurdering hos en bilforhandler.
Hvis din bil ikke er en liebhaverbil, men er en mindre og billigere model, så er det måske ikke så realistisk, at du kan sælge den på nettet. Dette gælder især, hvis bilen allerede er forholdsvis gammel.
Her kan det være et forsøg værd at lade den indgå i handlen om en ny bil. På denne måde vil du ofte kunne få et vist prisnedslag hos autoforhandleren. Nogle autoforhandlere tilbyder således et prisnedslag på helt op til 15.000 kr, hvis du lader din gamle bil indgå i handlen.
Hvis du mener, din bil er mere værd, kan du bede autoforhandleren om at syne bilen i forbindelse med salget. Derved kan du være heldig at få et endnu større prisnedslag.