Det skal du overveje, inden du køber en ny seng

Med en tredjedel af livets timer brugt i sengen, er det vigtigt, at dit valg af seng er velovervejet. Læs med her og find ud af, hvilke overvejelser der er vigtige, før du køber din nye seng.

Det kan være en længerevarende proces at finde den rette seng til dig. Du har måske en prisklasse, som sengen skal passe sammen med, en idé til sengens mål og nogle specifikke tanker om kvaliteten af sengen. Der er mange parametre, som skal hænge sammen.

Undgå en dårlig nattesøvn

Din sengs kvalitet er det vigtigste, du skal overveje inden dit køb. En god kvalitet er ofte lig med en god nattesøvn, som er uundværlig for dit velvære. Det er ikke alle, der ved, hvor stor en indflydelse sengens kvalitet har på en god nats søvn. Hvis ikke kvaliteten er i top, kan det resultere i, at du ligger og vender og drejer dig, fordi du ikke har en god komfort. Det kan også give smerter i ryg og lænd, som kan være meget generende. For at sikre en god kvalitet kan du tale med en sengespecialist, som har en masse viden inden for senge og hvilke senge, der har den kvalitet, du søger. Før du opsøger en sengespecialist, bør du overveje og nedskrive de spørgsmål, du har til kvaliteten. På den måde kan du afdække alt du skal vide for at træffe den rigtige beslutning.

Ikke alle sover ens

Et andet parameter der kan have indflydelse på kvaliteten af sengen, er madrassen. Det er ikke alle madrasser, der passer til alle mennesker. Hårdheden på din madras spiller en rolle for din komfort, når du ligger i sengen, og når du sover. Er en blød madras god til din ægtefælles, kollegas eller vens ryg, betyder det ikke nødvendigvis, at den vil passe til din ryg. Det kan være, at det er en hårdere eller blødere madras, der vil fungere bedst til dig. Overvej derfor, hvordan du ligger bedst og, om du har nogle problemer med ryggen, eller andre steder på kroppen, hvor du har brug for ekstra støtte. Når du har overvejet det, kan du tilføje det til din liste med spørgsmål til sengespecialisten.

En seng til dine behov

En seng er ikke bare en seng. Den er som sagt det sted, hvor du skal bruge en tredjedel af døgnets 24 timer. Derfor bør du også overveje, hvilken type seng du ønsker. Nogle populære valg inden for senge, er kontinentalsenge og elevationsenge. En kontinentalseng er en seng med en høj komfort. Kontinentalsenge er oftest udført i et lækkert design og med en god højde, så du nemt kan stige ud af sengen. Opbygningen af kontinentalsengen er opdelt i 3 lag, der skal være medvirkende til, at du får et produkt i en høj kvalitet. Den høje kvalitet skyldes blandt andet nogle indbyggede fjedre, som er skabt ud fra kroppens anatomi. Et andet populært valg inden for senge, er elevationssenge. Det smarte ved elevationssenge er, at du kan justere madrassen, så den kan justeres fra en behagelig liggeposition til en siddeposition. Det egner sig godt til mennesker, som godt kan lide at læse bøger i deres seng, se tv eller indtage søndagens morgenmad på sengen.

Elevationssengen rummer alt det, du har brug for i en seng. Samtidigt slipper du for at ligge op ad puder, der kan give dig smerte i ryggen. Du får ganske enkelt en seng, som indeholder mere end en funktion.

Det sidste du bør overveje er, om du behøver ekstra komfort. I den forbindelse kan du overveje at finde en topmadras, som er det sidste prik over i’et. En topmadras kan gøre meget for din søvn, og du opnår hermed en optimal nattesøvn.

Skriv et svar