Er du godt og grundigt træt af at kigge ud på dine fliser, der efterhånden ser trælse og triste ud? Mange terrasser og indkørsler er plaget af det, vi kalder flisepest. Men nu kan du komme flisepest til livs med disse få tip.
Mange husholdninger i Danmark har efterhånden en travl hverdag. For mange lyder en normal hverdag på arbejde fra klokken 8-16. Herefter skal man ud at handle, hente ungerne fra børnehave eller skole, hjem at lave mad og sørge for, at hjemmet ser præsentabelt ud. Dagene går hurtigt, og af den grund kan mange af os godt springe vedligeholdelse af have og terrassen over, når vi så endelig har fri.
Flisepest ses på mange terrasser i Danmark, og det ser ikke særlig pænt ud. Der findes dog forskellige måder at komme den til livs på.
Fliserens
Den mest effektive og langtidsholdbare løsning er fliserens. Her går man ind og renser fliserne med specialudstyr, så grønne belægninger på overfladen af fliserne fjernes. Herefter desinficeres fliserne for også at fjerne dybereliggende alger. Efter rensningen bliver fliserne imprægneret, så virkningen af fliserensen forlænges.
Sand
Man kan også fjerne flisepest med fugesand. Her påfører man sandet på fliserne og derefter fejer. Denne løsning renser dog kun overfladen og er derfor ikke lige så effektiv som fliserens, som renser mere dybdegående. Derfor kan flisepesten også nemt komme tilbage igen ved denne behandling.
Brun sæbe
Du kan også komme flisepest til livs med brun sæbe. Her kræver det dog en del knofedt og hårdt arbejde, for at få det fjernet, samt en masse vand for at skylle den brune sæbe væk. Denne løsning er dog også kortsigtet og forhindrer ikke flisepesten i at komme tilbage igen.
I det store hele anbefales det at anvende fliserens, hvis man vil være sikker på en holdbar løsning og mindske chancen for, at flisepesten kommer til syne igen markant. Så slipper du også selv for at lægge en masse hårdt arbejde i en behandling der ikke varer så lang tid.