Hvad gør man, når man ikke har tid til at lave mad?

De fleste af os er efterhånden ved at have fundet fodfæste i 2019 med alt, hvad det indebærer. For mange betyder det eksempelvis mere tid i fitnesscentret, i løbeskoene eller måske mere tid med familien.

 

Men det er ikke altid lige let at nå alt det, man gerne vil. Faktisk oplever størstedelen af os, at 24 timer i døgnet bare ikke er nok, for når man kommer sent (og udkørt) hjem fra arbejde, kan det være svært at finde overskud til både at træne, bruge tid med familien, lave mad, trække vejret og have et par minutter for sig selv. For slet ikke at tale om den der nye serie, man så gerne vil se.

 

Langt henad vejen handler det om struktur og ellers bare at gøre det, som mavefornemmelsen siger. Men vi vil alligevel gerne give dig et par gode råd til at spare tid på noget, som vi alligevel gør hver dag – at lave mad.

Slip for besværet – og få en anden til at gøre det

Ikke alle er lige vilde over at lave mad, og særligt i hverdagen kan charmen hurtigt gå af det. For når man ikke har god tid til at gå og hygge om madlavningen, bliver det hurtigt en hurdle, som bare skal overstås på lige fod med indkøb og støvsugning. Vi outsourcer efterhånden så mange ting, så hvorfor ikke outsource madlavningen?

 

Bare fordi, du bestiller din mad eller køber take away betyder det ikke, at det absolut skal være usundt. I dag findes der mange andre sunde alternativer, hvor du kan få leveret mad til døren. Sund take away gør det let at spise sundt, mens du samtidig slipper for besværet, så du kan bruge din tid på de ting, der gør dig glad – uanset om det er tid med ungerne eller tid foran tv’et.

Det er ingen skam at spise rester

Findes der noget bedre end rester? Hvis du spørger din teenager, får du muligvis at vide, at det er der. Men rester kan være din redningsmand i en stresset hverdag. Lav store portioner et par gange om ugen, så du nemt kan varme retten igen eller eventuelt pifte den op til noget andet. Spis kogte kartofler den ene dag, og spis braste kartofler den næste.

 

Sørg derudover for altid at have lidt salat eller andet lækkert, grønt i køleskabet. På den måde kan du ændre din ret på 5 minutter, så det ikke føles som om, I spiser det samme to dage i træk.

Brug madlavningen på socialt samvær

Ender du ofte med at stå alene i køkkenet? Så forsøg i stedet at gøre det til en vane, at mad er noget, I laver sammen. Ved at værne sig med ungerne, konen eller manden, bliver det straks mere hyggeligt, og I får brugt noget kvalitetstid sammen – noget, som ellers er sjældent i hverdagene, hvor tiden er knap.

 

Når man gør tingene sammen, bliver det også lettere at finde energien og overskuddet til det, så det ikke nødvendigvis føles som noget, der bare skal overstås. I stedet løfter I i flok, og mon ikke at maden også smager bedre så!

 

Skriv et svar