Der er mange forskellige muligheder, når det kommer til, hvordan man skal style og klippe sit hår. Det kan sommetider være svært at finde ud af, hvordan man får mest muligt ud af sit eget hår, og hvordan man får det til at fremstå mindre slattent og kedeligt. Her er etageklip ofte en god løsning, hvad end du har kort eller langt hår. Etageklip kan være med til at give frisuren nyt liv uden, at du behøves gøre noget alt for drastisk med dit hår. Det er noget du kan få hjælp til hos de fleste frisører, og hvis du er i tvivl om, hvilken type etager du skal have, kan du få tips til den perfekte etageklip hos IdHair her. På den måde kan du få lidt mere viden om etageklipning, før du drager mod frisøren og bliver klippet. Der er mange forskellige fordele ved og typer af etageklip, og man skal derfor gøre sig klart, hvad der passer bedst til en selv, hvis man ønsker det bedst mulige resultat.
Derfor betyder din ansigtsform noget, når du skal have etageklip
Ens frisure kan være med til at fremhæve det bedste ved ens ansigt og skjule det værste. Det er derfor vigtigt, at man har dette in mente, når man vælger, hvordan man skal klippes hos frisøren. Der er mange forskellige ansigtsformer, og derfor også nogle etageklip som passer bedre til den ene end det andet. Har du for eksempel en rund ansigtsform, kan det være en god idé at give dit ansigt en smule længde ved at klippe etager, så du får mere fylde på toppen. Har du derimod en mere firkantet ansigtsform, kan etager hjælpe dit hår med at bølge mere naturligt. Dette er en fordel, da bølgerne er med til at blødne kanterne en smule ud, mens glat hår kan få din ansigtsform til at fremstå endnu mere kantet. Det er altså en god idé at vurdere, hvad der passer til netop dig, inden du bliver klippet.