Gode råd mod fugt i hjemmet

Som husejer er der enormt mange ting at huske og se til, og pludselig kan man stå overfor en eller anden skade, som man hverken havde set komme eller aner hvad man skal stille op med. Fugtskader et en rigtig gængs form for skade i huse rundt omkring i Danmark. De sker hyppigt, men er ekstremt vigtige at få gjort noget ved, da de kan forsage både lugtgener og kan være helbredsskadelige. Er du i tvivl om, hvordan du slipper for fugt, så er der herunder samlet nogle få forholdsregler, som du kan tage dig. Fugtskader og meget mere.

Udluftning er din bedste ven

Fugtskader opstår naturligvis, fordi der er fugtigt i et rum. Nogle gange er det mere tydeligt, fordi det er kommet pga. en oversvømmelse i en kælder f.eks. Men andre gange kan det komme snigende, fordi man simpelthen ikke får udluftet godt nok. 3 steder, hvor det især er vigtigt at lufte ud er:

  • På badeværelset. På badeværelset kan der komme rigtig hurtigt fugt, og derfor er det vigtigt, at man lufter ud, når man har været i bad. Der bliver oftest helt dugget, når nogle har været i bad og det er netop, hvis denne dug ikke får et sted at komme hen, at det sætter sig som fugt på vægge og i vinduer.
  • I køkkenet. I køkkenet kan der også blive dugget, hvis man har ovnen tændt og man samtidig står og koger noget f.eks. Derfor sørg altid for at have emhætten tændt og luft gerne ud i slemme tilfælde.
  • Når du tørrer tøj. Hvis man ikke lige har mulighed for at tørre tøj udendørs, så sørg i hvert fald for, at der er god ventilation og udluftning i det rum, hvor du hænger dit våde vasketøj. Hvis ikke du husker dette, så skaber det fugt og i værste tilfælde skimmelsvamp. Dette gælder særligt, hvis du tørrer i din kælder, da kælderen er det sted, hvor der hyppigst forekommer fugt.

Lej en affugter

Hvis du i en periode har bemærket, at der virker mere fugtigt i hjemmet end normalt, men at det ikke er så slemt, at du vil tilkalde professionel hjælp, så lej en affugter. Det er en maskine, som naturligvis affugter rummet. På den måde forebygger man kommende skader, og man nulstiller ligesom fugtniveauet i rummet.

Spørg, hvis du er i tvivl

Det kan være svært lige at vurdere, om et hus har tegn på skimmelsvamp eller om der blot er tale om almindelig fugt. Hvis du derfor er det mindste i tvivl, så kontakt din lokale skadeservice, som altid står klar til at svare på spørgsmål. De har så mange års ekspertise og knowhow, at de lynhurtigt vil kunne svare på dine spørgsmål eller komme ud til dig, hvis der er behov for det. Det er med at få fikset fugtskader i så god tid som muligt, da de ellers kan ende ud i slemmere skader såsom skimmelsvamp.