Danmark er et dejligt smørhul af et land, men en ting kan de fleste af os brokke os over igen og igen nemlig vejret. Efter en næsten uendelig lang, våd, kold, blæsende og mørk tid bliver det endelig sommer igen. Det skal fejres! For dem, der er heldige at eje eller have adgang til en have er er en havefest et must om sommeren. Her inddrager man nærmest haven som et ekstra rum, og alting bliver lidt sjovere og friere. Der er i bogstaveligste forstand højere til loftet. Som ekstra bonus så er eventuelle rødvinspletter på ”gulvet” også noget nemmere at fjerne i haven frem for indenfor.
Sommertid er festtid
Ingredienserne til en god fest er ganske få. Man behøver blot interessante gæster, fast føde (/spænder bredt fra saltstænger til helstegt pattegris), flydende føde (/behøver vist ingen ydereligere præsentation) og gerne noget underholdning. Sidstnævnte er lidt mere disfust, da det kan være mange ting. God underholdning behøver ikke tages bogstaveligt. Det er ikke nødvendigt at hyre balletdansere eller et band til at optræde, mindre kan også gøre det. Det kan dog være en god idé at have nogle spil i baghånden, hvis det viser sig, at festens gæster i sig selv ikke er underholdende nok.
Sjove spil
Sommerfester er et godt sted at spille spil, man måske ellers ikke ville spille. For eksempel kan man spille nogle af de mange drukspil. På trods af navnet så kan børn og andre ædruelige sjæle være med til rigtig mange af dem. Det kan dog ikke udelukkes, at en del af disse spil bliver sjovere, jo mindre sund fornuft man har tilbage. Der findes selvfølgelig også deciderede drukspil, hvor indtagelse af alkohol er en integreret del af spillet. Disse spil kan bruges, når der ikke er børn til stede eller efter de er blevet puttet.