Trænger du til at få rettet dine tænder?

De fleste børn havde bøjle på for at få rettet tænderne, men uanset om du var et af de børn eller ej, kan det sagtens være, at du har behov for at få rettet tænderne nu som voksen.

Det er en ærlig sag, og det er i virkeligheden kun dig selv, der kan afgøre, om det er nødvendigt eller ej. Nogen vælger at leve med skæve tænder hele livet uden at tænke over det, mens andre ikke holder af deres tænder og undgår at smile på grund af et skævt tandsæt.

Men det er der heldigvis en løsning på – du kan nemlig bare få en bøjle på tænderne, der vil kunne rette op på dine skæve tænder. Du skal finde en dygtig bøjletandlæge, der kan hjælpe dig til at finde den rette løsning for dig og dit smil.

Det er ikke afgørende, hvor skæve dine tænder er, og selvom du kun har brug for at få rettet dine tænder en smugle, så vil en dygtig bøjletandlæge kunne hjælpe dig på rette vej.

 

Hvilken type bøjle skal du vælge?

Der findes i dag forskellige typer bøjler, som du kan vælge imellem sammen med din bøjletandlæge. Det er vigtigt, at I sammen finder lige præcis den type bøjle, der er rigtig for din situation, så du kan få det bedste forløb med din bøjle.

Der findes stadig de traditionelle bøjler og ”togskinner”, som du sikkert husker fra din barndom, men du kan i dag også få en helt ny slags bøjle, der hedder Invisalign. Som navnet afslører, så er denne bøjle usynlig.

Det minder lidt om en gennemsigtig plastikskinne, som du får på dine tænder, og den er nærmest umulig at få øje på for de fleste, så du kan få rettet dine tænder uden at skulle tænke over, hvordan det ser ud i mens.