Det rette mobilabonnement handler om at kende sine egne vaner. Du har med garanti fat i din telefon dagligt, måske hver time eller hvert minut. Men hvad bruger du telefonen til, når du griber den? Ser du film eller sender du SMS’er? Så er der nemlig stor forskel i, hvad du skal bruge. Få hjælp til at finde det bedste og billigste mobilabonnement her.
Der er flere parametre, som er vigtige at huske, når du leder efter det billigste mobilabonnement.
Kend dit behov for data og telefoni
Punkt 1 i at købe et billigt mobilprodukt, der er tilpasset dit behov, er at kende dit eget behov. Du køber heller ikke en firhjulstrækker, hvis du har 500 meter til arbejdspladsen (medmindre det går stejlt opad).
Det er dog ikke helt samme historie med mobilkunder, som i høj grad har for vane at shoppe større mobilpakker, end de får brugt. Så selvom mobilpakken ”kun” koster 129 kr./md., er det måske dyrt, hvis dit forbrug dækkes for en pakke til 89 kr./md.
Kort fortalt kan du spare en del penge på at vide, hvad du bruger. Hos dit nuværende mobilselskab kan du få oplyst, hvad du i gennemsnit bruger af data og hvor meget du ringer. Tag aldrig udgangspunkt i en enkelt måned, men få et overblik over 3 eller 6 måneder, så du kan sammenligne på tværs af måneder.
Tjek netværkskortet og vælg efter service
Dernæst er det vigtigt at overveje, hvad der kendetegner et godt mobilabonnement. Det er ikke nok, at prisen er lav, hvis din 4G-dækning er dårlig og kundeservice har åbent 1 time om torsdagen på ulige uger. Vælg et abonnement, hvor de omkringliggende faktorer som netværksdækning og kundeservice passer til dig.
Selv i 2019 er der stadig områder med sorte huller i netværksdækningen. Derfor er det en god idé at tjekke dækningskort hos dit mobilselskab, inden du køber.
Pas på de dyre pakkeløsninger
Det er en stigende trend at pakke mobiltelefoni sammen med blandt andet streamingtjenester, lydbøger og netaviser. Nogle gange kan du spare penge og andre gange køber du ind med tanken om et behov, som reelt ikke er til stede. Det er derfor en god idé at tænke over du bruger tjenesterne i forvejen, før du vælger.
Er udenlandstelefoni en faktor?
Rejser du meget eller har du familie eller venner i udlandet? Mobilabonnementer indeholder normalt data, du kan bruge i EU, men hold øje med om det er nok til dit behov. Hvis du primært befinder dig i Danmark er der omvendt ingen grund til at betale for udlandstelefoni, som du ikke får brugt.
Bedst i test mobilabonnement
Tjek også om dit kommende mobilabonnement har vundet nogle tests. Forbrugerrådet TÆNK lancerede i juni Bedst i Test for de billigste mobilabonnementer i 2019. Du kan f.eks. få billig mobiltelefoni med duka, der vandt både første og andenpladsen med Fri tale, 10 GB til 99 kr./md. TÆNK kiggede på parametre som data i DK. i EU, taletid, gebyrer, binding, og 4G-dækning.