De fleste er klar over, at søvn er vigtigt. Når du sover godt, føler du dig mere energisk, du er gladere og kan lettere koncentrere dig. Når du derimod ikke får sovet, måske endda mange nætter i streg, begynder hverdagen at blive en udfordring. Der er mange grunde til søvnløshed. Det kan eksempelvis være stress og bekymringer, psykiske og fysiske lidelser og smerter. Også ydre faktorer kan spille en rolle for dårlig eller mangelfuld søvn. Det kan dreje sig om lyspåvirkning, støjforurening eller en uhensigtsmæssig seng, der ikke passer til din krop.
Sådan får du styr på de ydre faktorer
Det er en rigtig god idé at få styr på de ydre omstændigheder i forbindelse med din nattesøvn. Det er et simpelt sted at optimere, men det kan gøre en stor forskel.
- Sørg for en at have en god seng! Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at din krop bliver understøttet af en solid seng med en god madras. Har du problemer med bevægeapparatet eller døjer med spændinger, kan en elevationsseng gavne dig. Se en elevationssengetest her, og find den rette seng for dig.
- Luk lyset ude af dit soveværelse. Anskaf dig mørklægningsgardiner, så du kan danne det vigtige søvnhormon melatonin.
- Sov med ørepropper for at lukke af for uvelkommen støj, der kan risikere at holde dig vågen.
- Hold indretningen i soveværelset enkel, og lad farverne være dæmpede og rolige.
Sådan får du styr på de indre faktorer
Det kan være vanskeligt at komme til bunds i de indre faktorer. Er du stresset eller lider af andre psykiske lidelser, kan du opsøge en psykolog eller en psykoterapeut. Et gængs råd mod søvnbesvær er at drikke beroligende te om aftenen. Du bør under alle omstændigheder sørge for at geare ned, når natten nærmer sig, så din krop bliver mindet om, at den snart skal sove.