Der opstår altid et vist pres, når det er din tur til at arrangere en polterabend. Du vil gerne gøre dit ypperste for at både gommen/bruden og de deltagende får den bedst mulige dag. Det skal gerne være en sjov, mindeværdig, ikonisk, flydende og perfekt dag. Det er dog sin sag at kunne sætte flueben ud for alle disse adjektiver. For at kunne sætte hak ved så mange adjektiver som muligt, kan det være en god idé at opdele dagen i flere etaper, så I ikke stagnerer ét sted og dagen dør lidt hen. Herunder kan du få inspiration til nogle af dine planlagte etaper.
Eksempler på polterabendidéer
Det første du skal gøre, er at spørge dig selv, hvilken person gommen/bruden er. Hvad kan denne person lide? Og hvad vil potentielt være en sjov måde at overskride deres grænse lidt. Herefter kan du begynde at planlægge dagen efter svarene på disse spørgsmål. Her er nogle forslag:
- Hvis du vil have en masse oplevelser udendørs, hvor I via fysisk aktivitet skal gennemføre diverse opgaver, kan I tage i klatrepark. Heri kan I lave en lang række udfordringer og selvopfundne opgaver. Dette er især et godt sted at starte, så energiniveauet starter i top. Hvis du leder efter polterabendaktiviteter tæt på Odense, findes der her gode muligheder som f.eks. Gorillapark.
- Arranger indspilning af en sang. Book et givent musikstudie og giv f.eks. gommen/bruden et sjovt emne at skrive sangen omkring. Hvis du vil tage den et skridt længere, kan I derefter indspille en musikvideo til sangen.
- For den ultimative happening kan du få gommen/bruden til at hoppe bungy jump eller faldskærmsudspring. Dette vil gommen/bruden nok aldrig glemme, og det er en perfekt måde at overskride deres grænse på.
- If all else fails, så er det klassiske es i ærmet altid stripperen. En gammel klassiker, der sjældent fejler.