Sikkerhed i hjemmet er et punkt, som mange ligger vågne over om natten. Hvordan sikrer man sig mod indbrud, brand og skadedyr i boligen? Vi giver her en guide til de mest almindelige ‘ulykker’ og giver råd til, hvordan man undgår disse irriterende situationer.
Brand
Den nemmeste måde at undgå ulykker i hjemmet i forbindelse med brand, er at få installeret en brandalarm. Det er simpelt, billigt og nemt og kan redde menneskeliv.
Hvis man gerne vil brandsikre sit hjem, er det vigtig at se på, hvor brand ofte opstår. Der opstår fx. ofte brand i el-installationer eller ved elektronisk udstyr i hjemmet, der står på standby for længe og bliver overophedet.
Der er set eksempler på mobiltelefoner, opladere og powerbanks, der har ligget for længe i opladeren og er blevet overophedede, så at der kan opstå brand. Undgå denne fare ved at lade være med at oplade mobilen over natten, men lad den kun op i den tid, den har brug for. Det vil din telefons batteri også være glad for i længden, da det holder det godt og sundt på den lange bane.
En anden brandfare er uvedkommende små gæster. Hvis du opdager mus eller rotter i boligen, skal du ringe til en professionel skadedyrsbekæmper, der kan tage sig af dette problem for dig. Mus og rotter gnaver sig ofte ind i elinstallationer, og det er en typisk årsag til at der opstår brand.
Skadedyr
Som nævnt tidligere, er det vigtigt at få bekæmpet skadedyr i tide og med en professionel service til formålet. Møl og væggelus er andre skadedyr, der plager mange boliger i Danmark, og det kan være svært at klare som privatperson, da de rigtige remedier ikke kan købes i håndkøb, og da f.eks. væggelus bekæmpelse kun kan udføres effektivt af folk med årevis af ekspertise. Væggelus er irriterende og kan give store opsvulmninger på de angrebne steder på huden og en ubehagelig kløe.
Møl kan gå i tøj og mad og er generelt et irriterende fænomen, da de ikke sådan forsvinder af sig selv, selvom du fjerner de angrebne tekstiler eller madvarer. Man kan holde problemet lidt nede med fælder o.l., men ikke komme af med problemet på længere sigt, med mindre man bruger professionel hjælp.
Indbrud
Den bedste måde at undgå indbrud på er med det rette udstyr og know-how. En alarm med kode er meget effektiv, men også simple råd som at sikre døre og vinduer altid (også når du er hjemme) er også meget anvendeligt. Installer udendørs lys, der aktiveres ved bevægelse, der sikrer dit hjem mod ubudne gæster, og lad lyset brænde indenfor, når du er ude.
Fjern de mest værdifulde ting fra synsvinklen fra vinduet, og lav en aftale med naboen om at holde øje med hinandens boliger, når I er på ferie – og lad være med at annoncere din ferie på sociale medier, tyve læser også med her!