Derfor skal du tegne en ejerskifteforsikring

Inden du overtager din nye bolig, kan det være klogt at tegne en god ejerskifteforsikring. En ejerskifteforsikring er overordnet en forsikring for de skjulte skader eller mangler, der allerede var på boligen før overtagelse. Ejeskifteforsikringen dækker derfor, som udgangspunkt, de skader, som ikke optræder i tilstandsrapporten. Hvis skaden eller manglen allerede er oplyst, men forkert eller mangelfuld beskrevet kan ejerskifteforsikringen alligevel dække. En ejerskifteforsikring kan vise sig at være et rigtig klogt valg, hvis du ikke vil risikere, at skulle betale et større beløb, hvis du finder en efterfølgende skade på ejendommen. For at finde den bedste ejerskifteforsikring bør du vurdere dine behov for dækning og herefter undersøge mulighederne nøje for det bedste valg af ejerskifteforsikring. Det er ikke lovpligtigt at have en ejerskifteforsikring, men kan være en rigtig god investering før dit huskøb.

 

Hvad dækker en ejerskifteforsikring?

Ejerskifteforsikringen kan b.la. dække beskadigede, mangelfulde eller ulovlige vvs-installationer, samt udgifterne i forbindelse med udbedring af skader og mangler på ejendommen.  Du kan vælge imellem en 5-års eller en udvidet 10-års ejerskifteforsikring, der dækker de samme forhold som den 5-årige, men i længere tid.

Fordele ved at tegne en ejerskifteforsikring før du køber hus:

  • Dækker skjulte skader og ulovlige forhold på boligen
  • Sikkerhed for forsikringsdækning ved store og alvorlige skader
  • En basis forsikring gælder i 5 år. En udvidet gælder i hele 10 år
  • Du vælger selv din egen dækningsgrad

 

Det dækker din ejeskifteforsikring ikke

Kendte skader og forhold, som er oplyst og grundig beskrevet i tilstandsrapporten er ikke dækket af ejeskifteforsikringen. Forhold som alder og almindelig slitage er heller ikke dækket af forsikringen. Knirkende gulve, revner i vægge eller lignede forhold, der følger med en bestemt hustype, er ligeledes forhold forsikringen ikke kan dække. Derfor kan det være en god idé at genlæse tilstandsrapporten for at få overblik over hustypen, alder og tilstand før en potentiel underskrift.