5 tips til en bedre nattesøvn

Kloge mennesker pointerer igen og igen, at en god nattesøvn er det vigtigste for vores velbefindende. Men de fleste af os kender nok til følelsen af at vende og dreje sig i sengen, og noget af det mest frustrerende er at ligge og vente på at søvnen indtræffer. Så hvad kan man gøre for at få den gode nattesøvn, som efter sigende har god effekt på både skønhed og hjerneaktivitet? Der findes mange kloge svar på dette spørgsmål, men én ting er helt sikkert; du kan gøre meget selv.

 

Skab et sundt sovemiljø

Én af grundstenene til en bedre nattesøvn er et sundt og rent sovemiljø. Der er flere måder, hvorpå du kan skabe disse rammer, og meget af det kan du gøre allerede i dag. Først og fremmest er det en god ide at skabe et sundt indeklima i rummet, da dette fremmer en bedre søvn. Et soveværelse skal helst være køligere end hjemmets andre rum, så sørg for at lufte godt ud inden, du kaster dig i dynerne.

Et andet råd er at rydde op i dit soveværelse. Dit hoved har brug for ro til at falde i søvn, så rod på gulvet og for mange forstyrrende elementer hører ikke hjemme her. Du kan eventuelt tage en dag ud af kalenderen, hvor du får styr på dit soveværelse. Ryd op, gør rent og luft ud, indret med rolige farver og sørg for at have gardiner, der kan holde lyset ude.  Disse tips skulle gerne skabe et mere rent, roligt og rart sovemiljø, hvilket er et godt udgangspunkt for en sund nattesøvn.

 

Zoom ind

Du har været social og haft antennerne ude hele dagen – både på arbejde og i privaten. Når det er tid til at sove, er det en god ide at forsøge at zoome ind og lukke omverden ude. Det første og vigtigste råd i denne forbindelse er at lægge mobiltelefon og andre elektroniske apparater langt væk – helst i et andet rum. Lys og lyd fra telefonen gør dit hoved stresset, og det er selvsagt ikke en optimal forudsætning for en god nattesøvn. Hvis du absolut skal bruge din telefon som vækkeur, kan du i stedet skrue ned for lyset, slå lyden fra og vende den med skærmen nedad. På denne måde forstyrres du mindst muligt af unødvendige inputs fra omverden.

Når du har skabt rolige omgivelser for dig selv, kan du prøve at fokusere på dit åndedræt. Tag 10 dybe vejrtrækninger og mærk, hvordan du allerede lukker verden ude. Et andet råd er at tænke på, hvad du er taknemmelig for ved dagen, der er gået, så du kan lægge dig til at sove med et smil på læben.

 

Ta’ hjælpemidler i brug

Du kan altså gøre meget selv, for at skabe et sundt og rart sovemiljø, men hvis du gerne vil hjælpes lidt på vej, er der forskellige midler, der kan tages i brug. Det vigtigste er naturligvis at skaffe en ordentlig seng, som passer til din krop. Men en god seng kan være en dyr fornøjelse, så det kan være nødvendigt at optage et hurtigt lån, som kan finansiere din nye sovemakker. Derudover kan du tage et varmt bad inden sengetid, købe naturlige og allergivenlige dyner og puder, og du kan dryppe et par dråber lavendelolie på din pude. Det skulle alt sammen være med til at fremme en god nattesøvn.