Sådan kommer du godt i gang med dit strikkeprojekt

Står du med lidt ekstra tid mellem hænderne, og mangler du noget at bruge den på? Så kan det være, at du skal give strikkeriet en chance. Der er nemlig flere og flere danskere i alle aldre, der hiver fat i strikkepindene og kaster sig ud i kreative projekter af alle former og størrelser. Det er altså ikke blot ældre kvinder, der sidder og strikker, selvom det måske er de associationer, du først støder på, når emnet bliver nævnt. Tværtimod er det blevet en ret trendy ting blandt unge, som hygger sig med deres strikkeprojekter og lader sig inspirere af hinanden på sociale medier som Instagram. Herunder giver vi dig et par gode råd til, hvordan du bedst kan komme i gang med din nye hobby.

 

Investér i ordentlige materialer

Når man starter på en ny hobby, er en af de største overvejelser, man har, hvor mange penge man skal bruge på den, når man endnu ikke har fundet ud af, om det overhovedet er noget, som man har lyst til at bruge sin tid på. Dette kan især være et problem med nogle af de lidt dyrere hobbyer, men når det kommer til strikning, så kan du altså sagtens komme i gang for meget få penge. Derfor er der heller ingen grund til ikke at gå efter garn af den højeste kvalitet, da det som nævnt ikke vil koste dig det helt store og samtidig er nemmere at arbejde med for nye strikkere. Gør dine strikkeprojekter ekstra bløde med det lækreste cashmere garn – shop her.

 

Sæt deadlines for dig selv

Det er også vigtigt, at du sørger for at strukturere din tid. Det skal selvfølgelig først og fremmest være hyggeligt, men hvis du nogensinde skal komme i mål med dit projekt, bør du alligevel sætte deadlines for dig selv.