Skab nemt en hyggelig indretning i din have

Når du er så heldig at have en have, kan du få rigtig meget god brug ud af den, hvis du indretter den ordentligt. Hvis du skal have lyst til at bruge mange timer derude, skal der nemlig også være indbydende og behageligt. Det er ikke svært at indrette en hyggelig have, så her får du nogle enkle tips.

 

Bind din have sammen med en gangsti

 

Hvis du har forskellige bede, træer og planter rundt omkring i din have, kan du binde det hele sammen ved at lave en sti igennem din have. Der er noget rigtig hyggeligt over at kunne tage en tur igennem sin have på sådan en sti. Det giver samtidig din have noget karakter, når du laver sådan en sti, der snor sig rundt i din have. Du kan nemt lave en sti af f.eks. belægningssten.

 

Skab varme og hygge på din terrasse

 

Hvis du har en terrasse i din have, er det det sted, hvor du kan sidde og koble af og slappe af i godt vejr. Du kan gøre din terrasse mere hyggelig ved at finde nogle fine havemøbler, som du sidder godt i. Du kan også pynte med blomster i krukker, et bålsted, olielamper, lanterner m.m. Hvis du har mulighed for at varme din terrasse lidt op med et bålsted, kan du også sidde der længere på sommeraftener.

 

Frisk dine bed op med nye blomster

 

Det er dejligt at kunne gå rundt i sin have og kigge på smukke blomster. Hvis dine bed trænger til en opfriskning, kan det blive dit næste projekt. Du kan gå på jagt efter nogle nye, farverige blomster, der kan pynte i din have og skabe liv og stemning. Så kan du fremover sidde på din terrasse og nyde udsigten ud over dine flotte bed.