Sidder du med nerverne uden på tøjet, fordi du har scoret en jobsamtale til drømmejobbet, så er det her du skal læse med.
Du kan nemlig være helt rolig.
Hemmeligheden bag at klare det godt til jobsamtalen er nemlig at bevare roen, og det er lige præcis det, du kan få lidt tips til i denne artikel.
Læs op på virksomheden
Du har sikkert allerede skrevet et godt CV og fint følgebrev, hvor du har snakket en masse om dig selv, og hvorfor du vil være den rette person til stillingen.
Det er formentlig derfor, du nu er blevet budt ind til jobsamtale.
Nu vil din kommende arbejdsgiver finde ud af, om du passer ind, og derfor er det vigtigt, at du finder så meget information om stillingen og virksomheden som muligt på forhånd. På den måde kan du nemlig nemmere reflektere over interviewspørgsmålene og helt naturligt finde frem til et godt svar.
Få styr på nerverne
Hvis du er nervøs, så husk på, at du er inviteret til samtale, fordi din kommende arbejdsgiver tror på dig og dine evner.
Nu skal du bare ind og forklare hvorfor.
Hvis du alligevel er nervøs, så er her nogle enkelte tips:
- Fokusér på dit åndedræt
- Drik lidt vand
- Klem blidt mellem tommel- og pegefinger
Du skal også huske, at lidt nervøsitet er helt normalt.
Giv et godt førstehåndsindtryk
Når du træder ind til samtalen, er det vigtigt, at du giver et godt førstehåndsindtryk, for det kan betyde meget for, hvordan resten af samtalen vil gå.
Det gør du bedst ved at sørge for at have en veltrimmet frisure og ved at klæde dig pænt, for eksempel i et jakkesæt der matcher arbejdets dresscode.
Det handler dog også om at bevare roen og virke selvsikker. Det fortæller nemlig din kommende arbejdsgiver, at du er sikker på dine evner, og at du kan klare jobbet.