Det skal du overveje, inden du bygger din egen terrasse

Annoncør: Ekomposit

Går du med tanker om at give din have nyt liv, så er der et væld af måder, du kan gøre det på. Du kan for eksempel bygge en terrasse. En terrasse giver dig rig mulighed for at bringe hyggen udenfor og samtidig nyde udsigten af din have. Overvejer du at bygge din egen terrasse, så er der et par ting, du skal være opmærksom på, hvilket du kan læse meget mere om i denne artikel.

 

Gør-det-selv eller professionel hjælp?

Er du en vaskeægte gør-det-selv-mand, så er der ikke noget, der skal holde dig tilbage fra at bygge din helt egen terrasse. Det kræver dog, at du sætter dig ind i opgaven, så du er sikker på, at terrassen bliver, som du ønsker den.

 

Har du ikke selv tid, overskud eller evne til at lægge en terrasse på egen hånd? Så kan du heldigvis få hjælp af professionelle håndværkere, der har masser af erfaring indenfor feltet. Det kan i mange tilfælde betale sig at gøre brug af professionel hjælp, netop fordi du undgår halvfærdige løsninger.

 

Overvej hvilke materialer terrassen skal bestå af

For at kunne bygge en terrasse, er det selvfølgelig nødvendigt at finde ud af, hvilke materialer terrassen skal bygges af. Flere og flere vælger at bygge terrasse af komposit, som består af henholdsvis træ, plastik og bindemiddel. Denne kombination sikrer dig en skridsikker terrasse, der ikke rådner. Komposit er altså et oplagt valg til terrassen, hvis du ønsker et materiale, der både er lettere og stærkere end konventionelle terrassematerialer såsom træ.

 

Gå i gang med arbejdet om sommeren

Bygger du terrassen selv, så er det en god idé at gå i gang med opgaven om sommeren. Der er flere fordele ved at arbejde udenfor, når vejret er varmt og tørt såsom:

 

  • Det tager mindre tid at få arbejdet udført, fordi du ikke hindres på grund af regn, torden eller blæst.
  • Det er sjovere at arbejde udenfor, når vejret er godt.
  • Jo koldere det er, desto sværere er det at arbejde med jorden, hvor terrassen skal bygges.

Læg et budget

Inden du for alvor går i gang med at pifte haven op med en terrasse, så gør du klogt i at udarbejde et budget først. Et budget vil give dig et klart billede af, hvad du har råd til, og du vil nemmere kunne håndtere uforudsete udgifter.