Penge er muligvis den vigtigste del af vores samfund, som det er opbygget i dag. Har man ingen penge, eller har man et usundt forhold til økonomi, så kan det have store og alvorlige konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at man arbejder på at få et sundere forhold til penge, så man bedre kan administrere sin økonomi og dermed reducere risikoen for, at man gældsætter sig for meget eller af andre grunde ender med at få økonomiske problemer.
Her i artiklen kommer vi med nogle gode råd til, hvordan du kan få et sundere forhold til penge og et bedre overblik over din økonomi. Det er ikke en fyldestgørende guide, men det er et udmærket sted at starte, hvis man gerne vil blive bedre til at styre sin privatøkonomi.
Brug aldrig flere penge, end du har
Med kreditkort, køb på afbetaling og muligheden for at optage kviklån alle steder, befinder vi os i dag i en tid, hvor det er meget almindeligt at bruge flere penge, end man har. Selvom det kan være fristende, når nu det er så nemt at spendere til højre og venstre, så er den klare anbefaling, at man skal lade være.
Brug ikke flere penge, end du reelt har. Gør du dette, så gældsætter du dig selv, og dermed vil du fremadrettet have endnu færre penge til rådighed, indtil lånet er betalt tilbage. Så er det bedre at benytte den gamle telefon i lidt længere tid, spise lidt billigere og rejse lidt mindre i en periode.
Lån kun, når det er nødvendigt (og undgå kviklån)
Dermed ikke sagt, at man aldrig skal låne penge…
Nogle gange står man i situationer, hvor der ikke er nogen vej udenom. I sådanne tilfælde kan det være okay at låne – men man bør holde sig fra dyre kviklån med uigennemskuelige vilkår samt høje renter, gebyrer og så videre.
Her anbefales det, at man i stedet låner gennem en etableret bank. Et forslag kunne eksempelvis være Santander Consumer Bank, som befinder sig i den lave ende, når det kommer til omkostninger på forbrugslån. Find et lån hos Santander, hvis du absolut er nødsaget til at låne penge.
Læg et budget forud for optagelsen af et lån
Ender du med at optage et lån, fordi det er nødvendigt, så bør du først og fremmest lægge et budget. Dette skal du gøre for at sikre dig, at du henover lånets løbetid vil have råd til at betale den månedlige ydelse til låneudbyderen.
Hvis ikke du har dette, kan du risikere at blive erklæret personlig konkurs, fordi regningerne blot bliver større og større. Vær derfor forsigtig og lån kun, hvis du har råd til det.