Hvordan kan det egentligt være, at epoxy er blevet et så populært valg, når det kommer til at lægge et nyt gulv? Både i private hjem og i industrien er et epoxygulv et populært valg, der betragtes som nærmest risikofrit, fordi det har så mange gode fordele. Vi vil i dette indlæg se på de tre fordele, som vi mener er de vigtigste grunde til, at epoxygulvet er blevet en sikker vinder.
Gode designmuligheder
Uanset om man skal lægge et nyt gulv hjemme i privaten eller på en arbejdsplads, så vil man naturligvis gerne have, at det ser ordentligt ud. Derfor er designet vigtigt. Måske man kan argumentere for, at der til erhvervslivet er mere plads til accept af et meget klassisk hvidtonet gulv, men for de private boligejere, er det rette design en streng nødvendighed.
Derfor vil det også glæde disse, at et epoxygulv kan fås med mange udtryk. Det kan nemlig spænde vidt og bredt i farvenuancer, ligesom man kan lave gulvblandingen, så der kommer overgange i det – f.eks. fra andre farver eller med effekt. Det giver designfrihed, som er en væsentlig faktor, når gulvtypen skal besluttes.
Nem rengøring
Der er naturligvis ingen, som gider at slås med et gulv, der er svært at holde rent. Og heller ikke her skuffer epoxygulvet! Faktisk er det utrolig let at holde rent, fordi det lægges helt uden samlinger. Det er nemlig normalt samlingerne, der er oplagte gemmesteder for skidt og snavs, ligesom det er her, der opstår de første misfarvninger. Fordi der ikke er disse samlinger på epoxygulvet, er det bare at fatte et godt rengøringsmiddel og så ellers skrubbe og mobbe gulvet.
Gulvet kan naturligvis også vaskes af maskiner, hvis der er tale om et stort gulv til erhverv.
Enorm god holdbarhed
Den overordnede holdbarhed er fantastisk på et epoxygulv. Derfor bruges gulvet også til mange erhvervsmæssige formål. F.eks. er det intet problem at bruge det til et showroom eller et fitnesscenter, hvor det skal have tungt udstyr stående på sig.
Direkte oversat betyder det, at man kan forvente glæde fra gulvet i mange år – fordi det er bygget til at modstå stort set hvad som helst.