Er din butik klar til julen?

På overfladen virker julesalget altid hyggeligt, rummeligt og behageligt. Men tag ikke fejl. For landets mange butikker og forretninger er det ikke kun hygge, gløgg og æbleskiver. Der er nemlig ingen plads til slinger i valsen, da julesalget er årets suverænt vigtigste! Faktisk er det ofte i denne periode, at det bliver afgjort, hvorvidt hele salgsåret samlet set har været en succes eller det modsatte.

Derfor må du som butiksindehaver ikke overlade noget til tilfældets magt. Skab fundamenten for et godt julesalg i butikken med disse tricks.

Lys og dekorationer

Det er vigtigt med den rette stemning i butikken. Den rette stemning giver kunderne lyst til at opholde sig i butikken. Dermed kigger de på flere være og kommer mere rundt i butikken. Det åbner selvsagt for den mulighed, at de køber flere ting og eventuelt køber varer på en impuls.

For at skabe en god og hyggelig stemning inde i din butik, kan du med fordel gøre brug af dekorationer og julebelysning. Dekorationerne vil være med til at give butikken karakter og sætte fokus på bestemte områder, hvor kunderne skal lægge mærke til noget – naturligvis nogle af de vigtigste varer.

Selve julebelysningen skal være med til at skabe hygge og en varm velkommen følelse. Det er den, som er afgørende for, om atmosfæren er ordentlig i din butik og om kunden helt underbevidst gerne vil opholde sig derinde.

Træn dit personale

Foruden butikkens fysiske rammer, skal dit personale løfte serviceoplevelsen. Det gør du ved at træne dem godt op til julesalget og ved at have nok folk på arbejde! Er der for høj en ratio af kunder kontra personale, er der ikke tid til den enkelte kunde, som bliver utålmodig og finder vej ud ad døren! Samtidig vil det blive svært for den ansatte at holde humøret oppe, hvilket påvirker servicen. Vi er trods alt bare mennesker.

Et godt råd er at være tidligt ude og få assistance ind som f.eks. gaveindpakkere, der løfter en stor del af arbejdsbyrden.

Spørg også gerne leverandører, om de har lyst til at sende sælgere ud, som kan demonstrere varer. Det er med til at skabe flere salg, uden ressourcerne går fra dit eget stampersonale.

 

Skriv et svar