Hvilke egenskaber er vigtigt for et undergulv?

Der er flere forskellige egenskaber, der er vigtige, når snakken falder på undergulve. Derfor er det heller ikke alle typer underlag, der rent faktisk fungerer som undergulv. Er du i tvivl om, hvilke egenskaber, der er vigtige, skal du blot læse med herunder.

Bæreevne

Det er vigtigt, at undergulvet har en god bæreevne. Det skal nemlig være i stand til at overføre de belastninger, der forventes ved fremtidig brug. Samtidig er det også undergulvet, der har til opgave at sikre, at det sker uden, at der er opstår deformationer eller skader.

Er det et undergulv, der skal være under et trægulv, kan det bliver udsat for store trækspændinger. Det skyldes, at træet har fugtafhængige bevægelser.

Styrke og stivhed/elasticitet

Et undergulv skal være i stand til at modstå både statisk og dynamisk belastning. Det er noget, der kan opstå som følge af flere ting, herunder nyttelast, møbler, personer og rullende færdsel. Det hele afhænger naturligvis af, hvad gulvet skal bruges til.

Det kan desuden være en fordel, at gulvet har en smule eftergivelighed (elasticitet). Det kan nemlig være mere behageligt. Dog er det vigtigt, at der ikke må ske for store deformationer som følge af almindelig last under brug.

Planhed

Der skal naturligvis ikke være nogen tvivl om, at dit undergulv skal være plant. Hvis det ikke er det, er det heller ikke muligt at give gulvet den ønskede planhed.

Der er dog forskel på, hvad der stilles af krav til planheden, afhængig af typen af gulv. Skal du have et tyndt gulv eller et ikke-bærende trægulv på, er det vigtigt, at underlagt er plant, da det færdige gulv vil have den samme planhed, som undergulvet har.

Bør man selv stå for at lave sit undergulv?

Hvis man skal have lavet et nyt undergulv, kan man enten selv stå for det eller for nogen til at gøre det. Det store spørgsmål er dog, om det er en god idé, at man selv kaster sig ud i det. Er det først gået galt, når man laver sit undergulv, er man som regel nødt til at starte helt forfra.

Skriv et svar