Afbetalingsordninger udgør en stadig større del af dansk e-handel

Det er blevet populært at vælge afbetaling, når betalingsmulighederne fremvises på en webshop. Mange danskere shopper løs, men dog uden at betale med det samme. De vælger i stedet at betale af over tid. Det er en løsning, der har været fremme i en række år, men som først har taget fat for alvor på det seneste.

I dag udgør afbetalingsordninger en stor del af den danske e-handel. Flere og flere webshops får integreret betalingsmuligheden. Typisk er det i form af Viabill, der er én af de største på markedet. Mange webshops har dog også aftaler med aktører som Resurs Bank, Ekspres Bank og Basisbank om afbetalingsordninger.

Hvorfor er afbetalingsordninger blevet populært?

Det er svært at sige, hvorfor afbetalingsordninger er blevet en populær løsning. Det er dog et faktum, at mange vælger denne løsning, hvis muligheden byder sig. Det gør sig gældende i forbindelse med alt fra dyre forbrugskøb til relativt daglige indkøb.

Hovedsageligt er det dog en løsning, der tages i brug, når der købes elektronik, hvidevarer eller møbler. Det er nemlig dyre objekter og det kan derfor være svært at finde plads til sådanne køb i budgettet. Mange vælger derfor en afbetalingsordning, så de kan få produktet med det samme, men betale over tid.

Derfor tyder meget på, at den gammeldags dyd med ikke at bruge penge, du ikke har tjent, er ved at dø en stille død. Flere danskere indgår sådanne afbetalingsordninger, mens mange endda også optager hurtige lån. Med andre ord, så har danskerne fået et helt andet syn på økonomi.

Du kan afbetale alle produkter

I dag er det svært at finde et produkt, du ikke kan købe på en afbetalingsordning. Du kan købe alt lige fra en ny sofa til en pizza hos Just-Eat på afbetaling. Derfor er der også stor forskel på, hvad der reelt set får folk til at indgå køb nu betal senere i stedet for at betale med det samme.

Får det folk til at leve over evne?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke er alle, der kan styre muligheden for at betale af på deres køb. Mange ender med en uoverskuelig gæld, de ikke kan betale, fordi mængden (og størrelsen) af deres månedlige afdrag ganske enkelt er for stor – og netop derfor anser mange det også som et problem.

Ovenstående er dog ikke ensbetydende med, at det gør sig gældende for alle. Der er mange, der foretager en nøje kalkuleret beslutning, hvorfor de sikre, at de faktisk har råd til at betale de månedlige afdrag. Det er derfor ikke afbetalingsordningerne, der er skyld i problemet, men derimod folks indstilling til det.

Har du muligheden for at undlade det, så bør du gøre det. En afbetalingsordning kan være en god løsning, hvis du skal foretage et dyrt køb, da du kan splitte betalingen op. Ikke dermed sagt, at du altid skal gøre dette ved dyre køb, for der er selvfølgelig omkostninger forbundet med at indgå en sådan aftale og ordning.