Sommeren er endelig ovre os og i fuldt flor! Det betyder spændende rejser, havefester og strandture det næste stykke tid. Elsker du at bruge tid på, hvilke accessoires og smykker du vælger til dine outfits? Så læs med her, hvor vi har samlet tre smykketrends, der passer til denne sommer!
Elegante ankelkæder
Et af de måske mest oversete smykker vender stærkt tilbage og med god grund. Den fine ankelkæde, som både er feminin og elegant, begynder at dukke op både til afslappet hverdagsmode med jeans, sat sammen med en aftenkjole og en stilet eller som accessoires til badetøjet ved poolen eller på stranden. Den er derfor perfekt til sommeren! Undersøg hvilken type ankelkæde, der passer bedst til din sommerkulør – en ankelkæde i guld eller en ankelkæde i sølv? Man kan finde dem i forskellige stilarter, som både kan være minimalistiske eller være pyntet med farvede sten eller perler, hvilket kan give et særligt boheme-udtryk.
Guld og perler
Den tidsløse klassiker, perlesmykket, er også meget velegnet til sommermode. De lyse farver, perler har, giver en elegant sommerfriskhed, og hvis man tilbringer tid med havet, passer perlesmykker også rigtig fint til temaet. En kombination, der aldrig går af mode, er guld og perler, og du kan evt. lege lidt med at kombinere øreringe af begge slags, hvis du har flere huller i ørerne. Det skaber en smuk kontrast imellem det raffinerede guld og den rå naturlige perle.
Kombinér dine halskæder
Et godt tip til at tilføje ekstra klasse og kostbarhed til dit outfit denne sommer, er ved at lære, hvordan man kombinerer halskæder godt sammen. Det ser nemlig rigtig flot og gennemført ud, når man bærer flere halskæder fx til en dyb udskæring i en sommerkjole eller bluse. Find gerne en blanding af en tykkere eller mere detaljeret halskæde og kombinér med enkle tynde kæder.