Har du en forretning, du gerne vil gøre så indbydende som muligt? Indretning og design betyder rigtig meget for dig som forretningsdrivende, uanset hvilken form for butik, der er tale om. Rigtig mange har da også på forhånd gjort sig alverdens overvejelser i forhold til indretning, maling og materialer, men har du overvejet, hvor meget der også skal tænkes på belysningen? Ofte kan det være med til fuldstændig at ændre forskellige lokalers udtryk.
Når dine kunder når til kassen, er det vigtigt, at de føler sig velkomne. Her skal ikke være tale om en sterilt udseende disk, der bare skal have kunderne hurtigt igennem som ved et samlebånd, men i stedet som en del af inventaret. Samtidig er det rart for alle parter, at varer, kasseapparat og disk bliver lyst godt op, så man faktisk kan se, hvad man laver. Se mange flere eksempler på butiksbelysning her.
Fra prøverum til store lokaler
Belysning skal tilpasses det sted, det skal installeres. Hvis der er tale om små rum, nytter det ikke noget med store, frithængende lamper, der optager meget af pladsen, mens store, åbne rum måske godt kan rumme det. Hvis du har en tøjbutik, er det vigtigt, at specielt prøverummene er godt lyst op. Det er her, kunderne skal være i stand til at vurdere det tøj, de er ved at prøve på, og det kan man altså kun i et godt lys fra alle sider – måske endda indbygget i spejlene også.
Lyset skal gerne fungere som en vejviser, der får kunder rundt i butikken. De kan være med til naturligt at forme de gange, der vil være mellem hylder og tøjstativer. Du kan eventuelt prøve at lege med tanken om, at du kan placere borde og hylder, så de kan fungere som udstilling af forskellige varer, hvor loftslyset helt naturligt lader det stå tydeligt frem.