Praktisk og nødvendigt skur til haven

Er du hus- og haveejer, er et skur næsten uundværligt.

Det er ikke bare praktisk med et skur til haven. Det er også nødvendigt, hvis dine haveredskaber, værktøj, cykler eller brænde skal opbevares tørt og godt.

Det behøver ikke være dyrt eller besværligt at anskaffe et skur. Du kan nemlig sagtens selv bygge et billigt og flot skur til haven, hvor du kan opbevare alle dine ting og sager.

Læs mere omkring skur til haven.

Hvilken type skur skal du bygge?

Inden du går i gang med dit byg selv skur, skal du overveje, hvilken type skur du har brug for.

Et skur er ikke bare et skur, og der findes forskellige typer, alt efter hvad du skal bruge skuret til.

Skal du for eksempel bruge dit skur til opbevaring af brænde, cykler, malingrester, elektrisk værktøj eller haveredskaber?

Har du brug for et sted til plæneklipperen, haveredskaberne eller dine havemøbler, når det bliver efterår, og tingene ikke tåler at stå ude, har du måske ikke brug for et stort skur til haven eller et isoleret skur. Det vigtigste er her, at dine ting kan stå tørt i ly for regn og sne.

Det samme gælder, hvis du skal bruge et skur til din og familiens cykler. Her er det vigtigste også blot, at cyklerne kan stå tørt og i læ for vinden.

Har du derimod brug for et brændeskur, skal du sørge for at bygge et skur, som er luftigt, så brændet har mulighed for at tørre.

Har du en masse elektrisk værktøj, maling eller fuglefrø til havens fugle, som du skal have opbevaret, bør du bygge et isoleret skur til haven, så dine ting kan stå i frostvejr og sikret mod skadedyr.

Byg selv skur – inden du går i gang

Før du begynder at bygge skur til haven, skal du sikre dig, at du overhovedet må bygge skur på din grund.

Du skal først have styr på bebyggelsesprocenten, lokalplanens regler og evt. reglerne i din grundejerforening, inden du kan gå i gang med dit byg selv skur.

Reglerne for at bygge skur til haven er, at det samlede antal småbygninger på grunden ikke må overstige 50 kvm. Hvis det overstiger det tilladte, skal du have tilladelse til at bygge skur.

Du bør også undersøge reglerne for at bygge i skel.

Inden du går i gang med dit byg selv skur, skal du derfor også finde ud af, hvor stort det skal være, og hvor i haven det skal placeres.

Uanset størrelsen eller typen af dit skur, sparer du mange penge på at bygge selv frem for at købe et samlesæt i et byggemarked.

Kvaliteten på dit byg selv skur vil med garanti også blive meget bedre.

Skriv et svar