Mange af de udfordringer og problemer de fleste af os har oplevet på arbejdspladsen, kommer vi nemt til at blive frustreret over på hjemmekontoret også. Det skyldes blandt andet at chefen og kollegaerne – og dermed også hjælpen – er længere væk. Derfor giver vi dig her et par tips til, hvordan du får den mindst frusterende dag på hjemmekontoret.
Internet, internet, internet
Det vigtigste når du arbejder hjemmefra, er at du har god forbindelse til din arbejdsplads. Derfor skal du have arbejdstelefonen ved hånden og ikke mindst en stabil internetforbindelse. Det giver god mening at kræve af din arbejdsgiver, at de leverer det hurtigste bredbånd til dig og dit hjemmekontor – for de forventer vel, at du arbejder i samme tempo, som på kontoret?
Med hurtigt bredbånd sikrer du ligeledes, at du nemt kan deltage i online møder og alt det andet, som hører sig til, når man arbejder hjemmefra. Derfor er internetforbindelsen øverst på listen.
Sid, stå, gå
Ligesom på dit almindelige kontor, er arbejdsstilling, pauser og variation essentielt. Vi har en tendens til at gå mere på kompromis med ergonomien når vi arbejder hjemme, og det kan være skadeligt på lang sigt. Derfor er det vigtigt at du betragter hjemmekontoret som det, det er – nemlig et kontor – og indretter dig derefter. Sørg for at du både har mulighed for at sidde og stå mens du arbejder, og få bevæget dig rigeligt i pauserne.
Online vandkølersnak
Når vi arbejder hjemme, kommer vi hurtigt til at mangle det sociale. Derfor er det vigtigt at du og dine kollegaer holder fast i en god måde, hvorpå I kan få catchet up, eller få vendt nogle arbejdsrelevante emner. Hvis I ikke kan mødes ugentligt på kontoret, så sørg for at I på andre måder får taget en snak indimellem, så I ikke kommer helt ud af trit med hinanden.