Drømmer du også om at besøge de tre smukke Gili øer i det indonesiske øhav? Altså øerne med de hvide sandstrande, det krystalklare vand og 30 grader året rundt.
Så læs med her, hvor der kommer tre tips til, hvordan du planlægger den perfekte ferie på de smukke øer.
Transport til øerne
Det første du skal gøre for at starte din rejse mod Gili øerne, er at bestille et fly til Lombok, hvorfra du så kan tage en times bådtur mod en af de tre øer. Der findes flere selskaber som tilbyder regelmæssige hurtigbåde, mellem øerne. Er du derimod i gang med øhop, er det også en mulighed at sejle fra Bali og til en af Gili øerne.
De tre øer
Nogle turister vælger at besøge alle tre øer, når de er afsted, mens andre kun vælger at besøge en enkelt. Det er helt op til en selv, og afhænger af hvilken type ferie man ønsker.
Gili Trawangan er den største af de tre øer, her er der mange restauranter, forskellige barer og et fedt natteliv. Det er også den af de tre øer, som er mest populær at besøge.
Gili Meno er mere stille og afslappet, det er den perfekte ø at vælge hvis man vil på en romantisk ferie med sin partner eller skal afsted som familie med børn.
Gili Air er en god blanding af Gili Trawangan og Gili Meno, her er det muligt at være afslappet og holde solferie, mens der samtidig er et festligt natteliv.
Aktiviteter og oplevelser
Man løber ikke tør for aktiviteter når man besøger Gili øerne. Her er der mulighed for både snorkling og dykning, hvor man kan udforske det billedskønne koralrev med utallige af fiskearter. Man kan også tage på cykelture rundt om øerne, udforske de forskellige strande eller smage på lokal mad, hos de mange forskellige restauranter.